Nu falder sneen

Flere steder er der lørdag eftermiddag meldinger om, at sneen nu begynder at falde. Politiet opfordrer til at køre hjemmefra i god tid og køre forsigtigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lørdag eftermiddag er efterårets første sne begyndt at falde. Der er stadig langt til den snestorm, DMI har varslet risiko om, men flere steder begynder sneen at blive liggende, og det har fået politiet til at sende opfordringer ud via Twitter.

- Sneslud falder nu flere steder i Politikredsen. Afpas hastigheden efter forholdene så du kommer sikkert frem. God lørdag aften, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, mens det fra nabokredsen lyder således:

- Nu sner det i politikredsen. Kør hjemmefra lidt før beregnet - bare for en sikkerheds skyld! Vi ønsker alle en god weekend!

En bil er kørt af motorvejen ved Tappernøje som følge af vejret, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, men føreren af bilen er ikke kommet noget til.

Her på TV ØST har vi fået billeder ind om snevejr i Terslev ved Haslev og Fensmark ved Næstved, og der er også meldinger om sne i Ringsted og Sorø.

Send gerne dine snebilleder til redaktion@tveast.dk og video via www. tveast.dk/sendvideo.

151121_sne_louise_rosenkjaer.jpg

Louise Rosenkjærs billede fra Fensmark

151121_sne_rene_lind.jpg
Foto: René Lind

Foto: René Lind

 

151121_sne_rene_lind2.jpg
Foto: René Lind

Foto: René Lind

 

sne_i_nord.jpg
Foto: Keld Rasmussen

sne_i_nord.jpg, af Foto: Keld Rasmussen, Tølløse