Nedrivningspulje skrumper: Vi er ved at skabe en ny form for ghetto

Nedrivningspuljen bliver beskåret, og det får store konsekvenser for udkantsområder, hvor der nu bliver dannet en ny form for ghetto, mener Kaare Dybvad.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Der er kun én vej. Det er at rive husene ned. 

Sådan lyder meldingen fra Kaare Dybvad (S) fra udvalget for Landdistrikter og Øer. I 2013 blev der afsat 200 millioner kroner til hvert år i 2014 og 2015, men det ser noget anderledes ud nu. 

Nedrivningspuljen er nemlig beskåret og lyder nu på 55,7 millioner kroner årligt indtil 2020. Og det får nogle alvorlige konsekvenser, ifølge Kaare Dybvad.

- Det betyder, at den udvikling vi ser, hvor mange flytter til for eksempel Lolland, når de er på offentlige ydelser, fordi de kan købe billige huse, at den vokser, siger han og uddyber: 

quote Vi får altså nogle standarder, som vi indtil nu ikke har kendt til

Kaare Dybvad (S), udvalget for Landdistrikter og Øer

- Der sker en opdeling i samfundet, hvor danskere, der har det allersværest, bliver samlet. Der står huse, der ikke koster noget, og det tiltrækker nogle, der ikke har ret meget. Men husene er ofte stort set ikke beboelige. Så vi får altså nogle standarder, som vi indtil nu ikke har kendt til. 

Ny form for ghetto

I dag er der høring på Christiansborg om nedrivningspuljen. En ny undersøgelse fra KORA viser nemlig, at flere end hver fjerde hus står tomt i nogle landsogne. Og særligt Lolland og Guldborgsund kommuner er hårdt ramt. 

Derfor har kommunerne hårdt brug for puljen, der kan hjælpe med nedrivning og istandsættelse af dårligt velholdte boliger. 

Kaare Dybvad håber med dagens høring, at Folketinget får øjnene op for problematikken.

- Jeg håber, at politikerne på Christiansborg vil få mere fokus på området og blive mere bevidst om udviklingen. Jeg tror, det bliver et af de helt store problemstillinger her i landet, siger han.

- Det er vigtigt, fordi det skal modvirke den her opdeling, der er ved ske. Det er en ny form for ghetto, vi er ved at skabe. Risikoen er, at man får folkeskoler med hele klasser, hvor der måske kun er to forældre, som har jobs.