En oversvømmet gangtunnel ved Ringsted Station er tilsyneladende den mest alvorlige konsekvens af det store regnvejr søndag.
Det oplyser en række myndigheder samstemmende til TV2 ØST.
- Det har regnet meget, men vi har ikke været indblandet i problemer som en følge af regnen, oplyser Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Heller ikke kollegerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har haft opgaver som en følge af regnvejret.
Motorvejene er her til morgen tørre igen, men flere steder viser jord-spor på vejen, hvordan vandet er løbet tværs over kørebanen.
Alt er dog åbent, og kører helt som det skal i vores område.
- Selvom det har regnet meget, så ser det dog ud til, at regionen som sådan er sluppet billigt fra regnvejret, siger den vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikinformationstjeneste.
Seervideo af regnvejret