Lotto-millionær efter gevinst: Jeg begyndte at græde

Der var gode nyheder til en heldig midtsjællænder, der i slutningen af maj måned blev 2,8 millioner kroner rigere. Og det er en gevinst, der er hårdt brug for.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg begyndte bare at hyle, siger en glad lotto-millonær fra Midtsjælland.

Sidst i maj hun fik én af de rigtige gode nyheder. Hun havde nemlig vundet 2,8 millioner kroner i Onsdags Lotto.

- Det er rigtig dejligt. De falder på et tørt sted.

Hendes datter blev alvorligt syg for et par år siden. Sygdommen har angrebet hendes førlighed, derfor har familiens største ønske været et étplans hus.

- Vi har allerede købt et hus. Det er lige det, vi drømte om. Man skal ikke udskyde det. Det er, noget vi har taget med os på grund af hendes sygdom, siger kvinden.

Troede det var en joke

Da de ringende fra Danske Spil, turde den heldige vinder ikke at tro på det.

- Først troede jeg ikke på det. Jeg bad hende om at blive i røret, imens jeg tjekke det på computeren. Jeg troede, der var nogle, der tog gas på mig. Men så kunne jeg godt se, at den var god nok, siger hun.

Det var langt fra første gang, at den heldige vinder har spillet Lotto. I mere end fem år har hun prøvet lykken, men uden held. Men sidst i maj lykkedes det altså.

- Jeg har flere gange lavet sjov med, at jeg har budgetteret med en lottogevinst, og nu var den der. Så nu har jeg overholdt min del af aftale, siger kvinden.

Hun spillede på tallene 4, 6, 8, 13, 40 og 46, hvilket svarer til alderen på hendes børn, hendes mand og hende selv, da hun begyndte at spille, og denne gang havde de heldet med sig.

- Om der er mere mellem himmel og jord ved jeg ikke, men det må der næsten være, fortæller hun.


Nyhedsoverblik