Lev Livet Panelet: Vi er ikke trygge ved akutberedskabet

Tre ud af fire seere er ikke tilfredse med akutberedskabet i vores område.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

- Det er ikke godt nok. Der er virkelig plads til forbedring.

Sådan er udmeldingen fra et stort flertal af Lev Livets seere.

Kun otte procent af Lev Livet-panelet, der er programmets seer-panel, er tilfredse med systemet, som det fungerer nu. Hele 71 procent mener, at tingene kan gøres bedre.

Overraskende nok, så er det faktisk blandt dem, der selv har været i forbindelse med akutsystemet de seneste fem år, at utrygheden er størst.

De mest utrygge er dem, der udelukkende er visiteret på telefonen – men også lægevagtens og skadestuernes patienter føler sig utrygge.

Undersøgelsen viser samtidig, at seerne bruger akut-systemet ofte. 47 procent har været i kontakt med systemet indenfor de seneste to år, mens 67 procent har været det indenfor de seneste fem.

Alle seere, der følger Lev Livet og bruger internettet, inviteres til at være en del af sundhedspanelet. Her modtager man omtrent hver uge en ny undersøgelse, der som regel vil blive brugt i et fremtidigt tv-program.

Samtidig deltager deltagerne i en konkurrence.

Du kan læse mere om Lev Livet-panelet - og selv tilmelde dig - her

 

Fakta om undersøgelsen:

Det svarede panelet:

Er du tryg ved indretningen af akutsystemet i vores region?

Ja, jeg synes det fungerer godt: 8 pct.

Ja, men der er plads til forbedring: 28 pct.

Nej, der er for langt til behandling: 21 pct.

Nej, jeg tror der er sparet for meget: 22 pct.

Ved ikke: 20 %

 

Har du selv prøvet at være i kontakt med akutsystemet - for eksempel på skadestuen eller lægevagten?

Ja, indenfor de seneste to år:  47 pct.

Ja, men det er to-fem år siden: 20 pct.

Ja, men det er mellem dem og femten år siden: 12 pct

Ja, men det er mere end 15 år siden: 2 pct.

Nej: 19 pct.

 

 


Nyhedsoverblik