Kommunekampen: Næstved nupper førstepladsen

Kommunekampen har kørt i halvanden uge - og særligt én kommune har taget teten. Næstved Nighthawks går benhårdt efter sejr og revanche i efterårets kaloriekrig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I foråret måtte de se sig henvist til sølvmedaljer af de ihærdige kaloriekrigere fra Kalundborg. Noget tyder på, at det nederlag nu skal revancheres. Næstved Nighthawks har I hvert fald sat sig solidt på førstepladsen i efterårets kommunekamp. Men alt kan nå at ske frem til november.

Tæt i toppen
Næstved Nighthawks har forbrændt mere end 2 millioner kalorier på Endomondo, siden 2. halvleg af Kommunekampen blev sat i gang d. 5. august. Det svarer til lidt mere end 4000 burgere. Men kalundborgenserne ånder dem i nakken. Omkring 300.000 kalorier skiller p.t. de to kommunehold ad.

Springet er dobbelt så stort ned til tredjepladsen, som indtages af Slagelse Superstars - og herfra ligger de resterende kommunehold relativt tæt.

Næstved er regionens største kommune med sine ca. 80.000 borgere, men på Endomondo er Næstved og Kalundborg næsten lige store. Næstved Nighthawks har i alt 1403 flittige medlemmer, mens regionens kun femtestørste kommune Kalundborg har 1244 støtter i det interaktive motionsforum.

Hjælp din kommune
Efterårets bundplacering indtages foreløbigt af den lille kommune Stevns. Men også den noget større kommune Vordingborg roder rundt i bunden af tabellen. Begge kommuner kan lide under, at de mangler sundhedsambassadører. Kunne du tænke dig at hjælpe Stevns, Vordingborg eller en af de øvrige kommuner lidt ekstra på vej i konkurrencen, kan du melde dig som ambassadør på levlivet@tv2east.dk

Du kan også forsat blive "menigt" medlem på Endondo. Læs, hvordan du gør, her

Kommunekampen går ud på at hæve regionens samlede sundhedsniveau via en intern kaloriedyst på Endomondo, hvor regionens 12 kommuner kæmper om at forbrænde flest kalorier og vinde titlen som den sundeste.

Klik her for at se den aktuelle stilling i Kommunekampen 2.

 


Nyhedsoverblik