I flere partier boller fra Kohberg har der muligvis sneget sig noget aldeles uvelkomment med i bolledejen.
På grund af en teknisk fejl er der nemlig risiko for, at bollerne kan indeholde metalspåner, som kan give skader på tænder, mund og svælg.
Derfor har Kohberg Bakery Group A/S nu kaldt bollerne tilbage, oplyser de i en pressemeddelselse.
Der er tale om partier af Kohberg Stenovnsbagt Hvede Ciabatta, Kohberg Stenovnsbagt Fuldkorns Ciabatta, Rema 1000 Stenovnsbagte Ciabatta Stykker og Kohberg Antions Grødboller.
Bollerne er solgt over hele landet, og hvis du har dem stående derhjemme, skal de enten direkte i skraldespanden eller leveres tilbage til den butik, hvor de er købt.
Mere specifikt handler det om følgende partier:
Tilbagekaldte boller fra Kohberg
Nettovægt: 420 g
Bedst før: alle datoer til og med 18.03.2018
EAN stregkode: 5701246 106918
Solgt i: Alle dagligvarebutikker i Danmark
REMA 1000 Stenovnsbagte Ciabatta Stykker
Nettovægt: 420 g
Bedst før: alle datoer til og med 18.03.2018
EAN stregkode: 5705830 007360
Solgt i: REMA 1000 i hele landet
Kohberg Antons Grødboller
Nettovægt: 450 g
Bedst før: alle datoer til og med 18.03.2018
EAN stregkode: 5701246 005662
Solgt i: Alle dagligvarebutikker i Danmark