Inklusionen skal have et eftersyn

Det har skabt problemer i landets folkeskoler, at 96 procent af alle skolebørn skal modtage almindelig undervisning. Nu dropper regeringen målsætningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tilbage i 2012 besluttede et bredt flertal i Folketinget, at 96 procent af alle skolebørn skulle inkluderes i almindelige folkeskoleklasser. Nu vil regeringen droppe målsætningen. 

Siden beslutningen blev taget, har inklusionen fået massiv kritik. Kritikken kommer fra folkeskolerne, men også flere forældre har prøvet at råbe regeringen op.

Vordingborg Kommune har været i strid modvind. Tilbage i 2015 fortalte vi om 10-årige Emily Svensen fra Præstø, der trods et mentalt handicap, blev tvunget til at gå i en helt normal folkeskoleklasse.

- De synes, jeg er mærkelig, de gider i hvert fald ikke lege med mig, fortalte Emily Svensen.

Ifølge Helene Svensen hørte hendes datter dengang ikke hjemme i en almindelig folkeskole. Og det bakkes op af en række eksperter.

I en børnepsykiatriskvurdering konkluderes det, at:

"Emily fungerer meget dårligt i skolen, hun kan ikke honorere de faglige krav, og hun har næsten ingen kontakt med andre børn. Der anbefales et skoletilbud i et beskyttet og lille miljø".

På trods af vurderingen fastholdt Vordingborg Kommune, at Emily Svensen fortsat skulle gå i en almindelig folkeskole. Dengang var det til stor frustration for familien Svensen.

- Det er ikke rart, man føler sig magtesløs og trist, siger moren Helene Svensen.

Stadig imod inklusion

I dag går Emily Svensen stadig i en folkeskoleklasse. Men hendes mor Helene Svensen fortæller, at hun har rykket sig fagligt. Hendes 10-årige datter er blevet bedre til at huske ting, fordi hun er startet til ridning og er begyndt i Kærnehuset, hvor hun får hjælp til lektierne fire dage om ugen.

- Jeg har det fint med at min datter går i en folkeskoleklasse, fordi hun er blevet fagligt stærkere, siger Helene Svensen i dag til TV ØST.

Hun mener dog stadig, at Vordingborg Kommune går al for vidt i deres forsøg på at inkludere børn med specielle behov.

- Jeg er stadig i mod, at man placerer børn med særlige behov i almindelige klasser. Man skubber børnene væk, hvis ikke de kommer i mindre klasser, der tager hensyn til deres behov, siger Helene Svensen .

Regeringen dropper målet

Målet om at 96 procent af alle skolebørn i 2015 skulle gå i helt almindelige klasser, er ikke gået efter planen. Tilbage i 2012 besluttede et bredt flertal i regeringen, at flere skolebørn skulle inkluderes i almindelige skoler. Det betød, at 10.000 specialbørn skulle modtage undervisning i almene folkeskoleklasser. Formålet med inklusionen var, at flere børn skulle have en normal hverdag og indgå i et fællesskab med folkeskoleelever frem for at føle sig ekskluderet i specialklasser.

Inklusion indebærer, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler.

Nu har inklusionen i de danske folkeskoler fået ett eftersyn; i dag udkommer et ekspertudvalg, der er nedsat af regeringen, med en status på inklusionen. Og det ser ud til, at regeringen nu dropper målet om at inkludere 96 procent af eleverne i folkeskolen.   


Nyhedsoverblik