Indbrudstyven slipper afsted med 95 ud af 100 indbrud

Kun omkring fem procent indbrud bliver opklaret på landsplan, viser tal, DR Nyheder har fået indsigt i.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I langt de fleste tilfælde må indbrudsramte danskere affinde sig med, at politiet aldrig opklarer de indbrud, der har fundet sted i deres hjem.

I alt bliver 95 ud af 100 indbrud aldrig opklaret. Det skriver DR Nyheder, som har fået aktindsigt hos Rigspolitiet over samtlige indbrud, der er begået i perioden fra 2011-2018.

Rigspolitiet erkender, at en opklaringsprocent på fem procent ikke er tilstrækkeligt.

- Vi så gerne, at det var 100 procent, der blev fanget. Men det er også klart, at hvis vi har de her indbrudssager, hvor der ikke er spor, der er måske ikke vidner, og der kan være gået lang tid, før der er kommet en anmeldelse.

quote Vi så gerne, at det var 100 procent, der blev fanget

Lars Mortensen, vicepolitiinspektør, Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC)

- I sådan et tilfælde kan vi godt have svært ved at opklare den her type af sager, siger vicepolitiinspektør Lars Mortensen fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) til DR Nyheder.

Små byer hårdt ramt

Ét af de steder, hvor man er allerdårligst til at fange indbrudstyvene er i Jystrup i Ringsted Kommune. Her blev der i perioden anmeldt 124 indbrud, men kun ét blev opklaret. Det svarer til mindre end en procent.

Ligeså sløjt står det til på Sjællands Odde, hvor der siden 2011 har været 348 indbrud. Heraf blev blot fire opklaret. Også på Stevns får indbrudstyvene lov at løbe afsted med stjålne værdier. I Store Heddinge blev kun omkring to procent indbrud opklaret, idet 10 ud af 408 indbrud blev opklaret.

Lidt bedre ser det ud i regionens tre største byer. I Næstved, Slagelse og Holbæk er henholdsvis seks procent, fem procent og fire procent af alle anmeldte indbrud blevet opklaret.

Du kan se, hvor mange indbrud, der bliver opklaret i din by her.

Stevns hårdt plaget af indbrud

Stevns har været hårdt plaget af indbrud, idet antallet steg fra 80 anmeldelser i 2017 til 144 anmeldelser i 2018 – en statistik, politiet ikke kendte årsagen til.

- Det ser voldsomt ud. Vi har at gøre med et relativt lille område og dermed også relativt lille antal anmeldelser, men det er klart, når det ses i procentvis sammenhæng, så ser det voldsomt ud. Og det kan jeg godt forstå, at beboerne på Stevns bliver utrygge ved, sagde politikommissær, Michael Flemming Rasmussen, fra Midt og Vestsjællands Politi til TV2 ØST tilbage i februar måned.

indbrud
Læs også
Antallet af indbrud på Stevns er eksploderet – politiet har ingen forklaring
indbrud
Læs også
Antallet af indbrud på Stevns er eksploderet – politiet har ingen forklaring

De mange indbrud førte til, at Midt- og Vestsjællands Politi opfordrede borgerne på Stevns til mere nabohjælp for at holde ubudne gæster væk, og noget tyder på, at det har hjulpet. I hvert fald oplevede de væsentlig færre indbrud på Stevns i starten af 2019.

Samtidig oprustede Midt- og Vestsjællands Politi også selv, da de den 1. februar oprettede Indbrudsgruppen, hvor de målrettet går efter de indbrudstyve, der plager i lokalområdet.


Nyhedsoverblik