Har smidt 131 kilo tilsammen

I efteråret deltog disse seks personer i Lev Livet. Og vægttabene er fortsat siden Birgitte Nymann slap dem. 131 kilo har de tilsammen smidt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kan du huske Ida, Karoline, Tanja, Brian, Steffen og Karina på billedet herover? I denne uge samler Lev Livet deltagerne fra sidste sæson igen for at se, hvordan det er gået med vægttabet, efter at kameraerne og Birgitte Nymann er holdt op med at overvåge deres livsstil.
Tanja er som den eneste forsat i Lev Livet-programmerne, men for de andre er vægttabet heller ikke gået i stå. Deltagerne bliver bedt om at iføre sig en rygsæk med den vægt, de hver især har tabt. Og Ida, der siden sidst har fået slanke lange ben, vælter, da hun skal holde sig oprejst med sin rygsæk på:
- Jeg er simpelt hen så stolt over dem. At det er lykkedes at fortsætte vægttabene, efter at fjernsynet ikke længere følger dem, viser jo bare, at de alle har opnået varige livsstilsændringer, siger Birgitte Nymann.

Brian: har ikke været så slank siden konfirmationen
Det er længe siden, Brian sidst har vejet 94 kilo, som han gør i dag. Den vægt har han, efter eget udsagn, ikke været i nærheden af, siden han som 14-årig iførte sig sit stiveste puds på konfirmationsdagen. Alt i alt har Brian Sønderbye fra Tølløse tabt sig 34 kilo, men han ville fortsat gerne af med to mere: 
- Det kunne lige være det sidste der gjorde, at jeg var tilfreds. Tænk engang, så kunne man kalde sig selv "normal", siger Brian.
Selvom Brian er begyndt at unde sig selv en pose bland-selv-slik i ny og næ, har han ikke taget på, siden Birgitte Nymann slap ham. Og det vidner ifølge Birgitte om, at han for alvor har fået indarbejdet nogle sunde kostvaner i hverdagen, for ellers havde det ikke kunnet lade sig gøre at holde vægten.

Ida: er begyndt at vise følelser
Da Ida Petersen fra Nakskov deltog i Lev Livet, opdagede Birgitte Nymann, at hun var rigtig dårlig til at vise følelser og ofte gemte sig bag et grin. Birgitte erfarede, at Ida havde en masse ubearbejdede oplevelser. Da Ida begyndte at arbejde med sin fortid, blev hun et gladere mennesker. Og det er bl.a. det, der har sat hende i stand til at holde op med at trøstespise:
- Jeg tror mine omgivelser kan mærke, at jeg har arbejdet med mig selv, for i dag kan jeg godt blive rigtig, rigtig vred og er ikke bange for at vise det, fortæller Ida.

Mød deltagerne i Lev Livet og se deres store vægttab tirsdag klokken 19.45 på TV2 ØST.

Du kan også melde dig ind i Klub Lev Livet her og følge samme kur som deltagerne. Det er helt gratis.


Nyhedsoverblik