Frustrerede borgere klager over naboernes høje musik

Politiet bliver kimet ned af borgere, der er trætte af naboens høje musik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Måske bliver de lune sensommeraftner fejret med tonerne af Nickelback, Rasmus Seebach eller Dorthe Kollo på anlægget under åben himmel.

Men det er nødvendigvis ikke alle, der er fans – og slet ikke i de sene nattetimer.

De lune temperaturer, som de seneste dage er strømmet ind over landet, har ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fået mange til at bære anlægget og de store højtalere udenfor.

quote Hvis I bliver ved med at spille urimeligt højt musik, må vi faktisk godt ifølge politiloven midlertidigt snuppe jeres højtalere med os

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Det har dog været til stor gene for mange, for politiet er i løbet af weekenden blevet kimet ned af borgere, som har klaget over, at naboen spillede alt for høj musik.

- Vi har sommeren igennem haft en fornemmelse af, at når solens stråler fyrer op for varmen, så kan det også mærkes på den type af anmeldelser, vi modtager. Og her i weekenden blev vores fornemmelser bekræftet, skriver politiet på Facebook og tilføjer:

Hvad kan du gøre mod nabostøj?

Hvis du har problemer med din nabo på grund af støj fra høj musik, plæneklippere eller anden form for støj, kan du i første omgang gøre din nabo opmærksom på, at støjen generer dig. Hjælper det ikke, gælder der forskellige regler for, hvordan du kan klage:

 

  • Hvis du bor i en privatudlejningsbolig, kan du prøve at kontakte din udlejer, da udlejer skal sikre, at der hersker en god stemning i ejendommen. Hvis din nabo hverken reagerer på din klage eller udlejers krav om ordentlig opførsel, kan udlejer opsige din nabos lejemål.
     
  • Hvis du bor i et alment boligbyggeri, kan du kontakte kommunens beboerklagenævn. Klagenævnet har til formål at afgøre tvister mellem beboere i det almene boligbyggeri.
     
  • Hvis du bor i en ejerbolig og ønsker at klage over en anden ejerbolig, kan du kontakte grundejer-, ejerlejligheds- eller andelsboligforeningen, alt efter hvilken boligtype du bor i.
     
  • Hvis du er akut generet af støj, og det ikke hjælper med venlige henstillinger, kan du kontakte politiet. Kommunen kan oplyse om reglerne, hvis du er generet af støj fra naboens varmepumpe, plæneklipper, motorsav, hanegal eller lignende.

Kilde: Borger.dk.

- Sammenlignet med de dage, hvor det har været væsentligt køligere, modtog vi overvældende mange anmeldelser af det, vi med politisprog kalder musik til ulempe.

Politiet snupper anlægget

Ifølge borger.dk så kan man i første omgang selv rette forsøge at henvendelse til støjende naboer, hvis de spiller for høj musik.

Artiklen fortsætter under opslaget fra Facebook.

- I langt de fleste tilfælde hjælper det som regel, at vi møder op og beder pænt om at skrue ned. Men hvis vi skal være helt ærlig, så vil vi allerhelst have, at I lærte at skrue ned for musikken uden vores indblanding.

Ringsted Festival
Læs også
81-årig blev træt af høj musik - slog 18-årig ned ved festival
Ringsted Festival
Læs også
81-årig blev træt af høj musik - slog 18-årig ned ved festival

- Hvis I bliver ved med at spille urimeligt højt musik, må vi faktisk godt ifølge politiloven midlertidigt snuppe jeres højtalere med os, skriver politiet på Facebook.

Første gang, der anmeldes om høj musik, giver politiet en påtale. Gentager overtrædelsen sig, kan det ende med bøder på 500 til 1.000 kroner. 


Nyhedsoverblik