Flere kommuner mangler uddannede lærere

Uddannede lærere er i høj kurs flere steder i regionen. I blandt andet Slagelse, Faxe og Ringsted svarer de i en undersøgelse, at de i høj grad har problemer med at rekruttere lærere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der mangler uddannede lærere i flere kommuner i Region Sjælland. Det skriver Sjællandske.

En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening (DLF) viser, at flere kommuner i 'høj grad' oplever problemer med at rekruttere lærere.

- Der er mange store årgange, der er forsvundet, og der er ikke nok unge, der bliver uddannet. man er nødt til at bremse afgangen fra skolerne, go der mener jeg, at man eksempelvis må øge den fleksibilitet i lærernes hverdag, man tog fra dem i forbindelse med folkeskolereformen, siger Lene Høiriis Nielsen, der er kredsformand i Faxe Lærerkreds.

For få lærere uddannes

Netop Faxe er sammen med eksempelvis Slagelse, Sorø, Kalundborg, Ringsted og Stevns en af de kommuner, der i undersøgelsen har svaret, at de i høj grad har svært ved at rekruttere lærere. Næstved og Lolland Kommuner har svaret  'i nogen grad', mens det i Guldborgsund ikke opleves som et så stort problem pt.

Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje Taastrup, og repræsenterede kommunerne under reformforhandlingerne, frem til de trådte i kraft i 2014, afviser, at reformen er skyld i lærerflugten.

Han mener i stedet, at rekrutteringsproblemet skyldes, at der i mange år er uddannet for få lærere, siger han til avisen.


Nyhedsoverblik