Flere ensomme ældre skal have selskab

Efter at have været testet i blandt andet Guldborgsund Kommune bliver projekt Seniornet nu gjort landsdækkende, så flere ældre kan gøre op med ensomheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gennem det sidste år har projekt Seniornet hjulpet ensomme ældre i København, Odense, Horsens og Guldborgsund kommuner med at etablere nye relationer og venskaber.

Nu bliver projektet gjort landsdækkende og rulles ud til alle Dansk Folkehjælps 50 lokalafdelinger. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

65.000 ensomme ældre
Beregninger viser, at hver 4. hjemmehjælpsmodtager og 40 procent af de ældre i plejeboliger føler sig ensomme, og i alt skønnes det, at cirka 65.000 danskere over 65 år lever i et liv i ensomhed. Det er netop denne gruppe, Dansk Folkehjælp vil hjælpe til et liv med mere indhold, flere relationer og øget livskvalitet.

Dansk Folkehjælp tog initiativ til Seniornet for 6 år siden. Først blev det etableret i København, siden i yderligere 3 kommuner, og nu skal den øvrige del af landet altså have glæde af projektet.

Fakta:

  • Projekt Seniornet består af 3 etaper:
    • Et netværksdannende ferieophold væk fra hjemmet, hvor deltagerne lærer hinanden at kende ved fælles ferieoplevelser.
    • Herefter arrangerer Dansk Folkehjælp 10 fællesarrangementer i de ældres kommune, hvor kendskabet og fællesskabet yderligere udbygges, så de nye venskaber vedligeholdes.
    • Projektet afsluttes med et weekendophold, hvorefter der er lagt op til, at de ældre selv skal tage initiativ til at mødes privat.

Nyhedsoverblik