Flere beder kommunen om hjælp til husleje og tandlægeregning

Et stigende antal kontanthjælpsmodtagere beder kommunen om hjælp til at betale uforudsete udgifter som husleje, sygebehandling og tandlægeregning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere kommuner har modtaget et stigende ansøgninger om ekstraordinær hjælp, efter at det omdiskuterede kontanthjælpsloft er trådt i kraft.

Det kan være til sygebehandling, husleje, tandlægeregninger eller andre typer uforudsete udgifter, skriver Avisen.dk

34.094 danskere har fået skåret i ydelsen som følge af kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft den 1. oktober sidste år. Det kan betyde 2.000-4.000 kroner færre penge hver måned for den enkelte modtager.

Guldborgsund betaler flere penge til kontanthjælpsmodtagere

I en rundspørge, som Avisen.dk har foretaget blandt socialchefer i landets kommuner, som 30 har svaret på, fremhæver 62 procent, at der gives flere enkeltydelser. 48 procent mener, at det sker en gang om måneden eller oftere. 

051010-Danish-Crown.jpg
Læs også
Danish Crown vil hjælpe flere på kontanthjælp i arbejde
051010-Danish-Crown.jpg
Læs også
Danish Crown vil hjælpe flere på kontanthjælp i arbejde

Kommunerne Guldborgsund, Aarhus, Aalborg og Kolding har betalt flere penge til kontanthjælpsmodtagere i enkeltydelser, efter loftet trådte i kraft. Modsat har København og Slagelse haft et fald.

Kommunerne har forsøgt at være mere imødekommende

Formanden i Foreningen for Socialchefer Helle Linnet kan godt se de store forskelle blandt kommunerne. Hun kan dog ikke forklare, hvordan de opstår.

- Man må jo sige, at der er forskel på enkeltydelser, og hvad de går til. Men vi har jo ikke set den udflytning på boligerne, som vi frygtede på boligområdet, udtaler hun til Avisen.dk. 

nyttejob.jpg
Læs også
Kontanthjælpsmodtagere søger job hos vikargigant
nyttejob.jpg
Læs også
Kontanthjælpsmodtagere søger job hos vikargigant

Hun peger dog på, at kommunerne har forsøgt at være mere imødekommende på boligområdet efter kontanthjælpsloftet trådte i kraft. Det har givet mulighed for, at man kan søge støtte til indskud til lejlighed. Noget som man ikke har støttet tidligere.

- Før ville vi ikke give bevilling til indskud til bolig, hvis man allerede havde et sted at bo. Men nu vil vi gerne yde hjælp til, at man kan få en billigere bolig, hvis vi kan se, at den bolig de bor i er for dyr, siger Helle Linnet.

Enkeltydelser

  • En enkeltydelse er en økonomisk støtte, som kommunen kan give.
     
  • Støtten gives til en uforudset, men nødvendig, udgift, du ellers ikke har råd til at betale.
     
  • Ydelsen søger du selv hos din egen kommune, og det er kommunen, der vurderer fra sag til sag, om du kan få støtte.
     
  • Typisk går støtte til ting som: Medicin og sygebehandling, tandbehandling, briller, flytning, boligindskud og -depositum.

Kilde: Københavns Kommune og Borger.dk

 


Nyhedsoverblik