Få overblikket: Hér bliver der uddelt sandsække

Frygter du, at din ejendom vil blive oversvømmet, kan du hente sandsække rundt omkring i regionen. Læs her, hvor det er muligt at afhente sandsække.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De berørte kommuner uddeler nu sandsække til borgerne. Se herunder, hvor der kan fås sandsække.

Kalundborg Kommune: Reersø havn, Strandvejen 114, Reersø, 4281 Gørlev & Brandstationen, Rynkevangen 12-16, 4400 Kalundborg (efter kl. 1300).

Slagelse Kommune:  Sandsække og grus kan afhentes gratis hos Center for Beredskab, Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. Fra d. 4/1 kl. 14.00 tillige:

  • Værftet 22, 4220 Korsør
  • Norvejen-Havnegade, 4230 Skælskør
  • Næsby Strand, Bæltevej 1, 4200 Slagelse
  • Bisserup, Skafterupvej for enden ved P-plads, 4243 Rude

Stevns Kommune:  Østsjællands Beredskab stiller sandsække til rådighed for de borgere, som har en ejendom direkte i farezonen for oversvømmelser. Du skal selv afhente sandsækkene på det fælles sandsækkedepot, Station Lellinge, Byleddet 66, 4600 Køge fra kl. 13:00 i dag.

Næstved Kommune: Det vil være muligt at fylde og hente sandsække ved Stejlepladsen ved Sejlklubben på Enø fra kl. 12.00. Der vil være sand og sandsække, men du bedes selv medbringe skovle til at fylde sækkene og trailer eller lignende til at transportere sækkene i.

Faxe Kommune: Faxe Kommune stiller sandfyld til rådighed ved en container på parkeringspladsen på Strandvejen lige over for Strandhovedvej, her vil de frivillige stå og udlevere sandsække fra klokken 12.30 – man skal selv fylde sækkene, og man skal gerne have egen skovl med til det.

Vordingborg Kommune:  Husejere med lavtliggende ejendomme, som tidligere har været ramt af oversvømmelser fra havet og vandløb, kan hente sandsække i Præstø, Stege og Vordingborg onsdag fra kl. 12 på følgende adresser:

  • Præstø: Søtoftsvej 6-8
  • Stege: Sukkerfabrikken
  • Vordingborg: Haminavej 4

Lolland Kommune: Hvis dit hus er truet af den forhøjede vandstand kan du ved henvendelse til Lolland-Falster Brandvæsen på Skibevej 2 4930 Maribo få udleveret op til 30 sandsække pr husstand.

Guldborgsund Kommune: Hvis dit hus er truet af den forhøjede vandstand kan du ved henvendelse til Lolland-Falster Brandvæsen på Ndr. Ringvej 6 4800 Nykøbing F. få udleveret op til 30 sandsække pr husstand.


Nyhedsoverblik