Er det dyrt at leve sundt?

Birgitte Nymann vil vise deltagerne, at de sunde vaner ikke nødvendigvis er de dyreste. Se alle Birgittes tips til sunde og billige snacks i Lev Livet i aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oftest siger man, det er dyrt at leve usundt. Den påstand vil Birgitte Nymann gerne vende på hovedet. Derfor viser Birgitte Nymann i aften tre af deltagerne, hvad de kan få for de samme penge, som de tidligere har købt usundt for.

Tanja, Brian og Steffens bonner for de seneste 14 dage afslører, at de tre har spenderet mellem 400-800 kr. på ikke særlig sund kost. Derfor har Birgitte været en tur i supermarkedet. Hun har købt for under 300 kr. og forsøgt at finde noget til den søde tand.

- Det er tit den, vi har svært ved at tilfredsstille, når vi er på en kur, fortæller Birgitte Nymann.

Masser af sødme
Og deltagerne er mildest talt begejstrede for synet. Iblandt tørret frugt og te, gemmer der sig også mørk chokolade og lakrids.

- Selvfølgelig er der kalorier i det, så selvom det er sundt, skal man ikke bare vælte det i sig. Men det er en god idé at kigge i retning af de naturlige produkter, når man vil forkæle sig selv. Fx er dadler. De har masser af sødme i smagen og er samtidig noget, kroppen kan bygges af, forklarer Birgitte Nymann.


Nyhedsoverblik