Politiet kan ikke forklare, hvorfor en bilist i januar skiftede bane og torpederede en bus fyldt med børn i Nordsjælland. Politiet har nu indstillet efterforskningen, oplyser Ugebladet Hørsholm.
Bilisten døde ved det voldsomme sammenstød, men selvom bussen fra Stenlille-firmaet Vedde Turistfart væltede rundt, kom ingen af børnene til skade.
Bussens chauffør kan ikke huske noget fra selve sammenstødet, men det kan teknisk slås fast, at han forsøgte at undvige den modkørende ved at styre bussen ud til højre. Efter sammenstødet trillede bussen ned ad en skrænt og landede på siden på Damsholtevej.