13 dræbte. Det var det tragiske resultat af Påsken på de danske landeveje. Men politiet havde alligevel nok at se til, da de lavede fartkontrol den sidste dag i påsken.
- Vi tjekkede farten på 512 billister og ud af dem kørte 113 for hurtigt. 31 fik et klip i kørekortet, siger vicepolitikommisær Erik Mather fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Her i regionen mistede 4 unge mennesker livet søndag. Det undrer politiet, at billisterne ikke har lært noget af de mange alvorlige ulykker.
- Vi kan kun ryste på skulderen. Folk ser ulykkerne i tv og bliver oprørte, men bagefter sætter de sig ud i bilen og glemmer alt om det og kører som de plejer, siger Erik Mather.