Aftale om samarbejde i regionen er røget på gulvet

Nu har medarbejder-siden og ledelsen i Region Sjælland givet op. Aftale om samarbejdsudvalg udskudt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De har mødtes 17 gange gennem et helt år. Men nu har medarbejder-siden og ledelsen i Region Sjælland givet op.

Der bliver ingen ny aftale om MED-udvalg (samarbejdsudvalg, red.) i denne omgang. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

- Begge parter har udvist forhandlingsvilje, men der er afgørende temaer, hvor vi ikke kan nå til enighed, siger Jens Andersen, administrerende direktør i Region Sjælland.

Uenigheden drejer sig ifølge næstformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland,Nils Håkansson, om, hvor meget indflydelse medarbejderne skal have på f.eks. omlægninger af arbejdspladsen.

- Vi har indtryk af, at ledelsen meget gerne vil have kontrol med, hvilke input de får fra medarbejderne, siger Nils Håkansson.

Forhandlingsnedbruddet betyder, at regionens reelle sygehus-struktur ikke passer med de gældende, formelle samarbejdsmåder i MED-systemet. 1. januar i år gik Region Sjælland fra to somatiske sygehuse - nord og syd - til fire.

- Men jeg forventer, at de midlertidige MED-udvalg kører videre foreløbig, siger Lars Andersen, som ikke har et bud på, hvordan parterne skal mødes igen.

- Det er meget uheldigt. Rammeaftalen mellem Danske Regioner og de ansattes organisationer er udmærket, men det kan nemt blive proforma, hvis indholdet ikke følger med, mener Nils Håkansson.

Han opfordrer politikerne til at satte handling bag konklusionen fra den nylige tillidskonference for medarbejdere, ledelse og politikere. Her talte man om at opbygge en tillidskultur i Region Sjælland gennem åben dialog.

/ritzau/


Nyhedsoverblik