Sidste gang der blev flyttet statslige arbejdspladser ud af hovedstaden, fik vi her i landsdelen lidt over 1200 af dem.
Denne gang er der tale om lidt over halvdelen, når Lars Løkke Rasmussen (V) klokken 13 offentliggør regeringens anden udflytningsrunde.
Her i landsdelen kan man dermed se frem til 667 statslige arbejdspladser fra hovedstaden. Det erfarer TV ØST.
Tæller man de andre kommuner i Region Sjælland med, ender hele Region Sjælland på at få 931 statslige arbejdspladser i denne anden udflytningsrunde.
Ifølge Finansministeriet er 4024 arbejdspladser omfattet af flytteplanerne.
Jyllands-Posten, der har fået tallene på forhånd, påpeger dog at en del af de 4024 job allerede er blevet annonceret, da de er led i en længe planlagt ændring af hele skattevæsnet.
Fordelingen mellem regionerne ser således ud:
- Region Midtjylland: 1.082.
- Region Syddanmark: 1.015.
- Region Sjælland: 931.
- Region Nordjylland: 399.
- Region Hovedstaden (herunder Bornholm): 103.
Så meget koster udflytningen af arbejdspladser