300 fanget i fartkontrol

Lige over 300 bilister kørte for hurtigt, da Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi var ude på fartkontrol torsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I alt 47 klip i kørekort kunne politiet uddele efter torsdagens fartkontrol. 34 af dem blev givet på Sydmotorvejen ved Eskilstrup. På en strækning, hvor fartgrænsen er 50, havde bilisterne nemlig svært ved at holde tempoet nede.

Den højeste fart ved kontrollen blev målt i Sandved på Brandholdtvej. Her er fartgrænsen 50 km/t, men en bilist kørte strækningen med næsten det dobbelte - 98 km/t. Det kunne han veksle til en betinget frakendelse af kørekortet.