3 indbrudstyve i defekt flugtbil anholdt

I alt 4 mand anholdt efter et indbrud i Viby Sjælland. Et defekt udstødningsrør ledte politiet til indbrudstyvene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

3 indbrudstyve ville i dag nok håbe, at de havde fået udskiftet udstødningsrøret på deres Fiat Punto.

Det var nemlig lige præcis det defekte udstødningsrør, der var årsagen til, at de i går blev afsløret som værende gerningsmændene til et indbrud i Viby Sjælland.

Stjal PC gennem vindue

Ved indbruddet brød ukendte gerningsmænd et vindue op, og rakte hånden ind og stjal en nyere Lenovo bærbar PC.

2 personer blev af vidner set løbe fra stedet til fods med computeren under armen – men 1 person kørte i Punto’en med det defekte udstødningsrør.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Gemte koben under bagsæddet

Politiet tog derefter en runde i kvarteret, og fandt både bilen og 4 personer i den.

Under bagsædet lå et koben gemt.

De 4 blev alle anholdt, og politiet skal nu finde ud af, præcist hvem der var med til indbruddet.


Nyhedsoverblik