2 mænd fængslet for millionsvindel

Retten i Næstved har varetægtsfængslet 2 mænd for svindel i millionklassen. En af dem er en sydsjællænder, mens den anden er fra Jylland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

2 mænd risikerer op mod 4 års fængsel, efter at de er blevet sigtet og varetægtsfængslet for svindel i millionklassen. Det skriver Sjællandske.

Ifølge avisen skal de 2 være sigtet efter straffelovens paragraf 289 om alvorlig økonomisk kriminalitet, idet de over en periode på 2 år skal have snydt staten for over 11 millioner i skat og arbejdsmarkedsbidrag.

En grov sag

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og det er sparsomt, hvad politiet vil sige om sagen.

- Men jeg vil godt bekræfte, at der pågår en sag af den karakter i øjeblikket, siger Johannes Skree Larsen, efterforskningsleder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han kalder sagen for en af de helt grove, når det kommer til økonomisk kriminalitet.


Nyhedsoverblik