I marts måned ryger Kommunekampen op i allerhøjeste gear. Der skal smides endnu flere kalorier - og denne gang er Kommunens størrelse afgørende. Den kommune, der forbrænder flest kalorier i forhold til antallet af indbyggere i marts måned, får overrakt Kommunekampspokalen som vores anden delvinder.
Alt tæller
Konkurrencen starter fra og med 1. marts og slutter d. 31. marts kl. 18. Så giv den alt, hvad den kan trække med gåture, spinning, zumba og meget andet. Der er alt at vinde - intet at tabe. I denne måned er det KUN nye forbrændte kalorier, der tæller. Så ALLE kommuner har ligeligt chance for at vinde.
Kåringen af den anden delkonkurrences vinder finder (grundet påsken) først sted d. 2. april.
Sæt i gang!