17 årig fængslet for røveri

Efter Midt-og Vestsjællands politi offentliggjorde overvågningsbilleder fra to røverier i St. Merløse og Tølløse, blev en formodet gerningsmand anholdt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det drejer sig om en 17-årig dreng fra Høng-området.

Retsmødet i Holbæk onsdag var lukket, og derfor er det begrænset med oplysninger i sagen. Men den formodede røver er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han er foruden de to røverier i St. Merløse og Tølløse sigtet for et røveri mod Tølløse Boghandel.