Hjerneblødninger og blodpropper i hjernen er en hyppig dødsårsag i Danmark og årsag til, at voksne bliver handicappede.
Derfor skal tiden i ambulancen udnyttes mere optimalt ved at stille en diagnose og påbegynde behandlingen under turen til hospitalet, hvis en patient har fået et slagtilfælde.
Hvert minut dør der to millioner hjerneceller, og der er ingen fortrydelsesret
Planen er, at ambulanceredderne i Region Sjælland skal bruge en hjernescanner, mens ambulancen kører med udrykning mod Sjællands Universitetshospital.
Men det kræver en pålidelig netværksforbindelse, og den forbindelse vil en gruppe forskere fra blandt andet DTU og Roskilde Universitetshospital i de kommende uger teste.
- Vi kører dagligt til folk med symptomer på stroke (slagtilfælde, red.), det er også derfor, at vi kører inden for en tidsramme, hvor vi skal nå til Roskilde på, så de kan blive trombolyseret, siger Lucas Lundquist, ambulancebehandler hos Region Sjælland, og henviser til den behandling, der kan opløse en blodprop.
Skal transporteres hele vejen til Roskilde
Som det er nu, skal patienter fra regionen med en hjerneblødning eller blodprop transporteres hele vejen til Sjællands Universitetshospital i Roskilde for at modtage behandling.
- Hvert minut dør der to millioner hjerneceller, og der er ingen fortrydelsesret. De er væk. Derfor er der flere hjerneceller, der dør, hvis du har en lang transportafstand, siger Troels Wienecke, specialeansvarlig overlæge ved Sjællands Universitetshospital.
- Så hvis vi kan rykke noget ud i ambulancen, så kan det hjælpe patienterne, tilføjer han.
Faktisk er forskningsprojektet todelt. Først skal holdet undersøge, hvor god eller dårlig netværksdækningen er i regionen.
Derfor har forskerne installeret en netværksscanner i en ambulance. Scanneren kan vise helt ned i detaljen, hvor god dækningen er.
På den måde kan personalet planlægge, hvor de kan overføre data, og hvor det kniber med at få overført data.
Når områderne med god og dårlig dækning er blevet kortlagt, er næste skridt at få skaffet en ambulance med en indbygget hjernescanner.
- Hvis en ambulance for eksempel er på vej mod Roskilde, og en hjerneambulance er på vej den anden vej, så kan man stoppe på en rasteplads, så kan man scanne, man kan se resultatet og lave en evaluering på sygehuset, fordi man har en telemedicinsk forbindelse til sygehusets netværk, og så kan man igangsætte den medicinske behandling allerede ude i hjernescannerne, forklarer Troels Wienecke.
Hjernescanneren og de telemedicinske løsninger har dog stadig lange udsigter, men indtil da er Lucas Lundquist bare glad for, at der bliver kigget på netværksdækningen.
- Vi oplever en gang i mellem, at der vil være udfald i vores teledækning, så det er supervigtgt, og jeg håber, at den bliver god nok en dag, siger Lucas Lundquist.
Forskningsprojektet er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.