Vi tjekker valget: Socialdemokratiets lønudspil er på kant med den danske model

TV2 ØST er gået Socialdemokratiets udspil om lønstigninger til offentligt ansatte efter i sømmene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Socialdemokratiets udspil om bedre løn og arbejdsvilkår til offentligt ansatte har mødt både begejstring, bekymring og kritik de seneste dage. 

De faglige organisationer, der repræsenterer de brancher, Mette Frederiksen har nævnt i forbindelse med mulige lønstigninger, tog ikke overraskende godt imod udspillet. 

Her blev det kaldt "positivt", "en god start" og "et nødvendigt skridt".

Læs også
Mette Frederiksen vil give offentligt ansatte mere i løn - men hun vil ikke sige til hvem
Læs også
Mette Frederiksen vil give offentligt ansatte mere i løn - men hun vil ikke sige til hvem

Omvendt er Dansk Erhverv, Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening stærkt kritiske og bekymrede for, hvad udspillet kan betyde for det private arbejdsmarked.

Men hvor mange og hvilke offentligt ansatte står til at få en lønstigning i udspillet? Er udspillet et opgør med den danske model? Og hvorfor kan politisk indblanding i lønniveauer være problematisk?

Det har TV2 ØST set nærmere på. 

Et opgør med den danske model?

Socialdemokratiet vil konkret afsætte tre milliarder kroner om året til bedre løn og arbejdsvilkår i det offentlige. 

Det skyldes blandt andet, at der er store udfordringer med at rekruttere og fastholde sygeplejersker og social- og sundhedsansatte. 

Ifølge partiets egne beregninger vil det give en lønstigning på 2.000 kroner om måneden til 235.000 offentligt ansatte.

Statsministeren har dog ikke peget på, hvilke konkrete grupper, det indbefatter.

- Som politikere skal vi ikke stå præcist og udpege, hvad det er for nogle faggrupper, der skal have et lønløft. Det skal være – og det er – et anliggende for arbejdsmarkedets parter, sagde hun på onsdagens pressemøde. 

I stedet fremlagde partiet syv principper for, hvordan ordningen skal sættes sammen i en trepartsaftale med arbejdsgivere og arbejdstagere. 

Socialdemokratiets syv principper

Socialdemokratiet præsenterer i udspillet syv principper, der skal forbedre løn og arbejdsvilkår. De lyder som følger:

1. Skal bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne

Udmøntningen skal bidrage væsentligt til at løse de rekrutteringsudfordringer, som vores velfærdssamfund står overfor nu og i årene, der kommer.

2. Skal sikre mere lige aflønning

Udmøntningen skal nedbringe forskellen i, hvordan medarbejdergrupper med samme type uddannelse og opgaver aflønnes.

3. Skal målrettes stillinger med borgernære opgaver

Udmøntningen skal afspejle, at stillinger med borgernært arbejde har en afgørende værdi for vores velfærdssamfund.

4. Skal bidrage til, at flere arbejder på fuld tid

Udmøntningen skal bidrage til, at flere medarbejdere i velfærden vælger at arbejde fuld tid frem for deltid.

5. Skal bidrage til, at der bruges færre vikarer

Udmøntningen skal bidrage til, at det bliver mere attraktivt at være fastansat i stedet for at have en mere løs tilknytning gennem for eksempel vikarbureauer.

6. Skal baseres på solidt fagligt grundlag

Trepartsaftalen skal i videst muligt omfang baseres på Lønstrukturkomiteens arbejde. Analysegrundlaget skal sikre, at udmøntningen sker på et objektivt og sagligt grundlag.

7. Skal indføres økonomisk ansvarligt

I Danmark lever vi af vores eksport. Derfor skal de konkurrenceudsatte private erhverv fortsat sætte rammen for lønudviklingen i samfundet. Ligeledes oplever vi i disse tider den højeste inflation i årtier. Derfor skal de aftalte forbedringer være fuldt finansierede og dermed indfases gradvist frem mod 2030 i takt med finansieringen.

Kilde: Socialdemokratiet

Til DR siger Jacob Holbraad, der er administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, at han er chokeret over udspillet.

Han mener, udspillet er et forsøg på et opgør med den danske model. Samme melding lyder fra Dansk Erhverv og Dansk Industri, som DR også har talt med. 

Ikke så usædvanligt, og så alligevel

TV2 ØST har derfor spurgt Nana Wesley Hansen, der er lektor på Københavns Universitets forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier og forsker i overenskomstforhandlinger, hvor usædvanligt Socialdemokratiets udspil egentlig er, og hvorvidt det bryder med den danske model.

Det sker ifølge hende jævnligt, at der kommer politiske udspil, hvor man vil tilgodese bestemte grupper i det offentlige. Både i og udenfor valgkampe. Men der er ifølge hende alligevel noget, der adskiller sig denne gang.

- Det er nok et af de mest gennemarbejdede udspil, jeg har set. Det er både i forhold til, at der er de her syv principper, de nævner. Det handler om rekrutteringen, men også om ligeløn. Det vil sige, der er i virkeligheden flere emner, der bliver sat i spil her, siger Nana Wesley Hansen og fortsætter:

- Og så er det eneste udspil, jeg har set i denne valgkamp, som også omfatter forslag til, hvordan det så skal foregå rent processuelt i forhold til, at der skal laves en trepartsaftale og eventuelt med henblik på, at noget senere kunne indgå i overenskomstforhandlinger, hvor politikere så ikke vil sidde med ved bordet. 

- Det har vi set før i 2007 under Fogh Rasmussen-regeringen, hvor politikerne ønskede at finansiere noget efter- og videreuddannelse for at løfte kvaliteten i den offentlige sektor. Det, der er utraditionelt denne gang, er, at det så tydeligt handler om løn. 

På kant med den danske model

Socialdemokratiets udspil er ifølge Nana Wesley Hansens derfor på kant med det armslængdeprincip, der traditionelt er mellem politikere og løndannelse i det offentlige. 

Det kan forstyrre og ændre på den måde, vi forhandler løn og arbejdsvilkår på i Danmark, mener hun.

- Det er et problem for aftalesystemet, hver gang det her sker. Når man forhandler overenskomst, er det meningen, man skal indgå en aftale i et eller andet form for kompromis med arbejdsgiverne. Men hvis man øjner muligheden for, at man i højere grad kan få indfriet sine lønkrav ved at gå i konflikt og måske gå videre i systemet og ende på Christianborg og få politikere i tale, så øger man virkelig risikoen for, at man vil se flere konflikter, siger Nana Wesley Hansen. 

Læs også
Pædagoger: 2.000 kroner mere i lønposen kan ikke løse alle problemer
Læs også
Pædagoger: 2.000 kroner mere i lønposen kan ikke løse alle problemer

Den danske model går ud på, at aftaler om løn og arbejdsvilkår indgås uden politisk indblanding, og at det er de konkurrenceudsatte erhverv på det private område, som lægger niveauet for lønudviklingen. 

Det skyldes ifølge Nana Wesley Hansen, at Danmark er en lille økonomi, der er afhængig af at kunne holde sig konkurrencedygtige på det internationale marked. 

Kan ende i konflikt

Når politikerne så alligevel blander sig, kan det ende med, at forhandlingerne mellem arbejdsgiver og arbejdstager ender i konflikt. Det er der flere eksempler på gennem tiden, forklarer Nana Wesley Hansen. 

- For eksempel havde vi en større konflikt på det offentlige område i 2008, som involverede nogle af de grupper, vi også diskuterer i forbindelse med det her udspil. Altså netop grupperne på pleje- og sundhedsområdet, siger Nana Wesley Hansen og fortsætter:

- Det var en anden kontekst, vi var i dengang. Der var en buldrende højkonjunktur. Men dengang var der også valg året inden, forhandlinger skulle løbe af stablen. Der kom nogle meldinger fra forskellige politikere om, at nogle grupper måske skulle have noget ekstra honorering med udgangspunkt i ligelønsdiskussionen og efterspørgslen på sosu’er. Der endte vi i en konflikt. 

- Der var mange faktorer, der spillede ind, men det her med, at nu var der mulighed for at få ekstra honorering, det har muligvis også spillet en rolle.

Forhandlinger forude 

Overenskomstforhandlingerne i det offentlige kommer til at foregå i 2024, men på det private arbejdsmarked står parterne overfor at skulle forhandle i det kommende forår. 

Ifølge Nana Wesley Hansen er vi på nuværende tidspunkt allerede i optakten til de forhandlinger, og også derfor kan Socialdemokratiets udspil forstyrre.

Samtidig gør den nuværende situation med inflation ikke den opgave nemmere. 

- Vi er i en situation med høj inflation, hvor man skal op i nogle ret høje procentuelle stigninger, hvis man skal sikre arbejdstagernes realløn. Og hvis man har den ambition, at man vil sikre reallønsudvikling, som jo har været en tradition, så kan det kan blive svært den her gang. Og der kan det, at man sender signaler om, at vi har råd til noget ekstra honorering af de offentlige ansatte, måske øge forventningerne til løn og gøre det endnu sværere at lande et forlig på det private område, siger hun og tilføjer:

- Men det er vigtigt at sige, at det er spekulation. Det er alt efter, hvordan lønmodtagerne opfatter de her udmeldinger.

Kan splitte internt

Mette Frederiksen har ikke ønsket at konkretisere, hvilke offentligt ansatte, der står til en lønstigning med udspillet, men hun har dog specifikt nævnt sundhedssektoren, ældreplejen, daginstitutioner og Kriminalforsorgen, som de brancher, der har brug for et løft.

Danmarks Statistik har trukket de nyeste beskæftigelsestal for TV2 ØST. De viser, at der ultimo november 2021 var 778.783 beskæftigede i det, man kalder offentlig forvaltning og service, som indbefatter ansatte i stat, sociale kasser og fonde, regioner og kommuner.

Ser man på de enkelte brancher og lægger tallene sammen for de områder, statsministeren har nævnt, bliver antallet af ansatte 331.249.

Ansatte i sundhedssektoren, ældreplejen, daginstitutioner og Kriminalforsorgen

Domstole og fængselsvæsen: 7000

Hospitaler: 122.362

Øvrigt sundhedsvæsen: 7140

Plejehjem: 65.302

Hjemmehjælp: 44.659

Dagscentre: 4329

Vuggestuer: 4991

Børnehaver: 20.864

Aldersintegrerede institutioner: 54.602

Samlet: 331.249

Kilde: Danmarks Statistik

Socialdemokratiets udspil risikerer, ifølge Nana Wesley Hansen udover potentielt at forstyrre forhandlingerne på det private arbejdsmarked, også at medføre konflikter i det offentlige, fordi der i udspillets regnestykke ikke er afsat penge til alle offentligt ansatte i de nævnte sektorer. 

- Skulle man komme i et scenarie, hvor vi gennemfører en form for trepartsforhandling i den her stil og gerne vil sende nogle ekstra penge, som skal gå til løn, så vil det foranledige nogle rigtig svære diskussioner. Både internt mellem lønmodtagerne i forhold til, hvor skoen trykker rekrutteringsmæssigt - hvem er det, der har et lønefterslæb? Og hvor vi har brug for noget ekstra honorering? Men også mellem lønmodtagere og offentlige arbejdsgivere, og i den enkelte organisation, fordi man bliver tvunget til at prioritere, siger Nana Wesley Hansen og fortsætter:

- Det er ikke sikkert, at alle sygeplejersker kan få mere på grundlønnen. Hvilke sygeplejersker skal man så kigge på? Hvilke sygeplejersker er det, der er en rekrutteringsudfordring med? Og vil de enkelte lønmodtagere så opfatte det som gode løsninger i forhold til deres syn på ligeløn og lønefterslæb? Der er rigtig mange interesser i det her, og det vil blive nogle svære forhandlinger. Det er der slet ikke nogen tvivl om. 

Lønkomité arbejder fortsat

I oktober 2021 nedsatte regeringen en lønstrukturkomité, som blev lovet ved Folketingets lovindgreb, der afsluttede konflikten på sygeplejerskeområdet.

Lønstrukturkomitéens opgave er ifølge beskæftigelsesministeriet blandt andet at analysere og sammenligne lønstrukturer og lønudvikling i den offentlige sektor og belyse konsekvenser af eventuelle ændringer.

Komitéen består af flere eksperter og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. 

Der er endnu ikke udgivet en officiel rapport, men i september 2022 kunne mediet A4 afsløre dele af komitéens beregninger. 

De viste ifølge A4, at især pædagoger og serviceassistenter har et lønefterslæb, mens sygeplejersker, sosu'er og jordemødres løn overordnet set passer til det forventede.


Nyhedsoverblik