Uvejr og dobbelt skybrud ramte regionen - se billederne her

Det regnede, lynede og tordnede over Sjællands mandag eftermiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag eftermiddag væltede vandet ned over store dele af regionen.

Det skete efter en lang periode med varmt, tørt vejr og meget lidt regn. 

Sådan så det ud i Næstved lidt før klokken 14 mandag eftermiddag.
Sådan så det ud i Næstved lidt før klokken 14 mandag eftermiddag. Foto: Mathias Svane Kraft - TV2 ØST

Uvejret bevæger sig fra vest mod øst, og DMI har allerede registreret skybrud mange steder landet over.

Ifølge TV 2 Vejret har dagens uvejr givet ny rekord for lokale skybrud. Indtil klokken 16.30 er der registeret mindst 35 lokale skybrud, hvilket er det største antal skybrud registreret i Danmark i de 12 år, som der er brugbar statistik for.

Et skybrud er defineret ved, at der falder 15 millimeter regn eller derover i løbet af 30 minutter.

Sådan så uvejret ud, da det kom rullende mod Korsør omkring klokken 12.30.
Sådan så uvejret ud, da det kom rullende mod Korsør omkring klokken 12.30. Foto: Hanne Stage Nielsen - Korsør

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi berettede lidt efter klokken 14.00 om voldsomt vejr omkring Slagelse. 

De opfordrede derfor folk til at køre forsigtigt i hele politikredsen.

- Vi oplever voldsomt vejr i politikredsen, kloakdæksler er røget af i Slagelse, og der ligger generelt meget vand på vejen, kør forsigtigt og udvis hensyn, skrev de.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Inden uvejret kom til Danmark, viste DMI's prognoser, at der kunne komme skybrud, hagl, torden og kraftige vindstød i den nord- og østlige del af Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm. 

De kraftigste var forventet over Nord- og Østjylland, Sjælland og Lolland-Falster.

Det sortnede over Sjælland, lige inden regnen kom.
Det sortnede over Sjælland, lige inden regnen kom. Foto: René Lind - Lind Foto

Mange har sikkert set frem til regnen, så gule græsplæner og udtørrede køkkenhaver kunne få noget vand.

Men temperaturen skulle rigtig højt op, inden vandet kom. 

Mandag er der nemlig også målt den højeste temperatur i år. Det var i Holbæk, hvor temperaturen næsten ramte 30 grader. Det skriver DMI på Twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkring klokken 15.00 begyndte der at komme flere meldinger om skybrud på Sjælland. Det skriver TV 2.

Slagelse har fået 30,8 millimeter på 30 minutter, og det det er dobbelt så meget vand, som der skal til at kategorisere et regnvejr som skybrud. I Korsør væltede regnen også ned - her faldt der 27 millimeter regn på bare 10 minutter.

Det er femdobbelt skybrudsintensitet og er den femtehøjeste værdi målt i Danmark

Det lynede og tordnede over Stevns, hvor Kristian Buchmann var heldig at fange dette billede.
Det lynede og tordnede over Stevns, hvor Kristian Buchmann var heldig at fange dette billede. Foto: Kristian Buchmann

Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at der to steder i politikredsen har været lynnedslag i huse. Det ene var i Nørup ved Regstrup i Holbæk Kommune.

Klokken 14.47 kom der en melding om brand i husets tag som følge af lynnedslaget. 

Læs også
'Farligt vejr' rammer regionen - sådan sikrer du dit hus
Læs også
'Farligt vejr' rammer regionen - sådan sikrer du dit hus

- Strømmen gik i flere huse på vejen, fortæller Thomas Christensen, der er pressechef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Han fortæller også, at der kom røg fra husets tag, men at lynnedslaget ellers ikke forvoldt skade på hus eller beboere.

Sådan så det ud, da lynet havde ramt i Nørup.
Sådan så det ud, da lynet havde ramt i Nørup. Foto: Presse-fotos.dk

Inden de kraftige byger med torden og regn ankom, kunne man opleve et lidt specielt vejrfænomen - en såkaldt gust front, som også kan kaldes en dravat.

Den spektakulære skyformation dannes på forsiden af en linje med tordenbyger, hvor luften fra undersiden af tordenbygen presses ud til siderne. Det skriver TV 2 Vejret.

Sådan så det ud, da dravaten kom rullende ind over Farøbroen.

Klokken 18.30 er uvejret drevet over på Sjælland. Og det har ikke skabt de store problemer på Sydsjælland, Lolland og Falster.

- Jeg tror, vi er sluppet relativt billigt, siger Nicolai Lynge, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Han fortæller, at der nogle steder er brønddæksler, som er røget af, men at der for eksempel ikke har været meldinger om lynnedslag i huse i hans politikreds.


Nyhedsoverblik