I denne uge uddeler TV2 ØST Knæk Cancer-buketter til fem personer, der har været med til at hjælpe kræftramte gennem deres barske forløb.
Desværre har det ikke været muligt at give blomster til alle de mange, I har indstillet. Men de fortjener i lige så høj grad et stort skulderklap. Derfor kan I her læse nogle af de mange beretninger, vi har modtaget.
Anerkendelse til familiemedlemmer
Mange skriver om nære familiemedlemmer, der har vist styrke i en svær tid.
Blandt andre Didde Jørgensen fra Nykøbing Falster, der fremhæver sin mor Anna Karina Wagner, som lige har mistet sin mor til kræft.
"Min mor har været der hele vejen, taget med på sygehuse, lavet mad til hende, handlet for hende, været ude og finde paryk med hende, gjort rent for hende, hentet medicin, vasket tøj, ordnet husligt, sat hende i bad og vasket hende, da hun blev helt dårlig. Været der i de gode og de sværeste tider. Hun fik tildelt plejeorlov, kort tid inden min mormor døde. Hun fortjener en kæmpe anerkendelse."
Gitte Lykkebo Petersen har indstillet sin 20-årige datter Mette fra Herlufmagle, hvis kæreste netop har fået konstateret en sjælden form for leukæmi.
"Hun har været der i døgndrift. Støttet ham, når han kaster op, hjulpet ham på toilettet og holdt hans hånd, når han er ked af det. Hun blev overført til Roskilde sygehus sammen med ham og er med til alle samtaler og der, hvor hun kan/må være med. Samtidig er hun en kæmpe hjælp for personalet, da hun naturligt tager sig af "hverdags-ting" som at tømme kolbe, spritte af, hente mad osv. Hun fortjener i den grad denne smukke anerkendelse."
Kamilla Jensen fra Nykøbing Falster fortæller om sine forældre, som er de sejeste og stærkeste mennesker, hun kender:
"Min far, som er blevet opereret for endetarmskræft og lige nu kæmper med kræft i leveren, og bare holder ud og holder ved. Lige meget, hvor hård behandlingerne har været, har han bare kæmpet videre! ❤️ Min mor, fordi hun hjælper min far. Hun kører med til alle undersøgelser, kemo og behandlinger, hjælper min far med at skifte stomipose og er der bare for ham altid. Jeg synes virkelig, de er seje og stærke sammen, og de fortjener virkelig anerkendelse."
Stine Stangholt Mortensen skriver om sin tante og farbror fra Eskilstrup på Falster:
"De har været en uundværlig støtte i min fars korte sygdomsforløb (9 dage), hvor han desværre tabte kampen til kræften. De har været de bedste støtter til mig. Jeg er 25 år og enebarn, så det at miste min far allerede og så pludseligt, vendte hele min verden på hovedet. Min tante og farbror har hjulpet med alt i forhold til begravelse, skifteretten og alt andet praktisk i forbindelse med et dødsfald. Hvis det ikke havde været for dem, så var jeg ikke kommet igennem det."
Jane Duus Jensen fra Vordingborg er uhelbredeligt syg af brystcancer. Hun har valgt at indstille sin elskede søster Sussi Duus:
"Min storesøster er altid ved min side, både dag og nat, når jeg skal til lægesamtale, kemobehandling, scanninger..." Jeg ved, at mit forløb at hårdt for min søster, og hun tilsidesætter mange ting for at være der for mig og min lille familie, og derfor synes jeg bestemt også, hun har fortjent påskønnelse for al hendes hjælp og tilstedeværelse."
Uundværlig støtte til kræftramte
Andre har indstillet venner og bekendte, der har kæmpet eller kæmper for at hjælpe personer gennem kræftforløb.
For ekspempel Liss Herbert-Nielsen fra Næstved, der fremhæver Tina Brink:
"Tinas søn på 19 år (nu 20) fik i februar konstateret leukæmi. Han er så hårdt ramt, at han har fået en knoglemarvstransplantation på Righospitalet. Tina har været med ham hele vejen og er simpelthen verdens bedste mor."
Jytte Larsen fra Slagelse fortæller om sin gode veninde Helle Winther. Begge kvinders sønner har haft leukæmi.
"Det har været en uhyggelig rejse, som vi alle fire har været igen. I dag er drengene gode venner og begge mødre holder stadig sammen. Helle har kæmpet en kamp og været der 100 procent for Mads. Frem og tilbage til Riget, kørsel til genoptræning, et utal af indlæggelser og ikke mindst al den tid, hvor Helle har været isoleret fra alle os andre sammen med Mads, fordi han skulle transplanteres med ny knoglemarv. Mads lignede næsten en død, men Helle har kæmpet for livet sammen med Mads og kæmpet for at komme tilbage til en normal tilværelse. Samtidig vil jeg også gerne takke Helle, fordi hun har været der for mig, da min søn fik en kræftdiagnose for anden gang og skulle starte nye behandlinger. Det er guld værd at have en at tale med, og som ved hvad det vil sige, at være mor til et barn med kræft."
Jette Verwohlt fra Næstved har indstillet Hanne Skovgaard Larsen.
"Min kære veninde var en stor støtte for mig, da jeg i 2012 blev ramt af lymfekræft. Hun kom ofte og så til mig. Jeg vidste, jeg altid kunne kontakte hende. Hun gav mig et lille kort med tekst om, at jeg havde en skytsengel, som altid ville passe på mig. Det kort bærer jeg stadig på mig. Jeg er helbredt for min kræftsygdom, skytsengel eller ej."
Bente Johansen fra Kalundborg skriver om Pia fra Gørlev, hvis far har kræft.
"Pia er Hardy datter, som støtter Hardy, tager med på hospitalet, bestiller blodprøver, er tovholder for sin far, taler i telefon med ham hver eneste dag. Da Hardy fik kræft, havde han en meget syg kone, som døde fire en halv måned inde i hans kræftforløb. Hardy tog sig af sin syge kone, trods sine egne udfordringer med kræften. Hardy fik uanede kræfter på grund af det store og kærlige arbejde fra Pia - hendes gode humør samt omsorg. At Hardy har klaret dette forløb så godt skyldes familien med Pia som tovholder."
Ros til sundhedspersonale
Endelig er der også anerkendelse til det sundhedspersonale, som er uundværligt i forsøget på at komme kræften til livs.
Nina Weesgaard fra Nykøbing Falster mistede sin elskede mand i april. Hun vil gerne hædre al personalet på Onkologisk Afdeling på Næstved Sygehus for deres indsats i forbindelse med det fem år lange kræftforløb. Men hun nævner især to sygeplejersker og en overlæge.
"Ud over den faglige ekspertise er hun (både sygeplejerskerne Margrethe og Berit, red.) så stor menneskekender, at hun lynhurtigt spottede, at min mand havde brug for at der blev lavet fis og ballade undervejs, hvilket gav den tryghed, han havde behov for i den grufulde verden, som canceren byder."
"Han (overlægen Miroslaw, red.) er menneskelig, grundig i sine forklaringer, tager sig tid til alle spørgsmål (også til mig som pårørende) og med sine underfundige smil undervejs i en grufuld verden af alvorlig sygdom, kan han skabe en form for tryghed og menneskelighed i behandlingen."
Heller ikke i denne artikel har der desværre været plads til de mange fine indstillinger, I har sendt til os. Men vi siger tusind tak for alle jeres bidrag.