Tobaksindustrien skal betale for oprydning af cigaretskod

Fra januar får kommunerne 32 millioner kroner årligt fra tobaksindustrien til oprydning af cigaretskod.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere millioner cigaretskod ender hvert år på gaden, stranden eller i skoven. De forsvinder ikke, før de bliver ryddet op og smidt ud. Og det skal tobaksindustrien fremover til at betale for.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Fra den 5. januar næste år træder det såkaldte oprydningsansvar i kraft i alle EU-lande. Det betyder, at tobaksproducenterne i Danmark hvert år skal betale 32 millioner kroner for oprydningsarbejdet.

quote Jeg tror, at mange ikke nødvendigvis ved, at cigaretskod er lavet af plastik

Lea Wermelin (S), miljøminister

Og det er miljøminister Lea Wermelin (S) godt tilfreds med. Cigaretskod er nemlig den type affald, der bliver fundet mest af i naturen, fortæller hun i pressemeddelelsen.

- Vi skal have cigaretskod væk fra naturen, og det er kun rimeligt, at tobaksindustrien betaler for at rydde op, siger hun.

Pengene til oprydningen går til kommunerne, der står for oprydningsarbejdet. Ud over de 32 millioner kroner skal industrien også betale for cirka 5 millioner kroner om året til administration af ordningen og oplysningstiltag.

Forsvinder aldrig

Når et cigaretskod ender i naturen, tager det cirka ti år, før det er nedbrudt til mikroplast, der ikke forsvinder. Desuden afgiver det tungmetaller som bly og cadmium, tjærestoffer og nikotin, skriver ministeriet.

- Jeg tror, at mange ikke nødvendigvis ved, at cigaretskod er lavet af plastik, fordi det for eksempel ligner kork.

- Men det er plastik, og nu får tobaksindustrien både lov til at betale regningen for, at vi får ryddet op og får en oplysningskampagne, som Miljøstyrelsen står for, siger miljøministeren.

Læs også
Stoffer og kondomer flyder i børnehaven: - Min datters sikkerhed er i fare
Læs også
Stoffer og kondomer flyder i børnehaven: - Min datters sikkerhed er i fare

Hun håber, at tobaksindustrien i fremtiden vil tage ansvar og designe deres produkter, sådan at skoddene ikke ender i naturen.

Foreløbige analyser tyder på, at cigaretskod kan afgive stoffer, der udgør en miljørisiko for vandmiljøer og -kvaliteten.


Nyhedsoverblik