To steder halter bagefter med at vaccinere

Region Sjælland er tilfredse med vaccinetilslutningen, men de har fokus på de kommuner, hvor tilslutningen er lav.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra 1. oktober, hvor Sundhedsstyrelsen rullede deres vaccinationsindsats ud, og til 30. oktober er der på landsplan blevet uddelt 1,71 millioner stik mod enten influenza eller corona.

quote Vi er meget opmærksomme på at sikre et nært tilbud.

Trine Holgersen, direktør, Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland

For de fleste fylder sygdommene nok ikke meget, men Sundhedsstyrelsen forventer, at smitten med både corona og influenza vil stige henover efteråret og vinteren.

Derfor anbefaler styrelsen, at dem, der er i risiko for et alvorligt forløb med influenza og covid-19, bliver vaccineret.

Generelt er tilslutningen til vaccinerne høj. Størst er den i hovedstadsområdet, men også her i området er Regionen tilfreds med tilslutningen.

Gennemførte vaccinationer per 30. oktober.
Gennemførte vaccinationer per 30. oktober. Foto: Sundhedsstyrelsen

- Covid-19 er jo ikke længere en samfundskritisk sygdom, så når vi kigger på vaccinetilslutningen, er vi på nuværende tidspunkt glade for tilslutningen i Region Sjælland, siger Trine Holgersen, direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland.

I to kommuner er tilslutningen ikke så stor

Når man ser på kortet, ligger tilslutningen særlig højt i Næstved, Holbæk og Kalundborg, både når det kommer til covid-19- og influenzavaccine. 

I den lave ende ligger Guldborgsund og Lolland kommuner.

- Vi er altid opmærksomme på, hvis vaccinationstilslutningen er lav i nogle kommuner, for så kan der være behov for at kigge særligt ind i dem, og det gør vi også med Guldborgsund og Lolland Kommuner, lyder det fra direktør for Det Nære Sundhedsvæsen, Trine Holgersen.

Læs også
De samme vil få tilbudt vaccine mod corona og influenza
Læs også
De samme vil få tilbudt vaccine mod corona og influenza

- Vi har været i dialog blandt andet med Lolland Kommune for at høre, hvad vi kan gøre i fællesskab for at sprede budskabet om, at der er ledige tider, tilføjer hun.

Det er især borgere på 65 år eller ældre, som er blevet vaccineret, men det er også denne gruppe, som har fået invitation til vaccinen. 

Andre, som bliver anbefalet at blive vaccineret, er borgere under 65 år med kroniske sygdomme eller nedsat immunforsvar samt gravide.

Der er vaccinationssteder og tider nok

Regionen har svært ved at pege på årsager til, at tilslutningen er lav i Guldborgsund og Lolland, andet end at der mangler mere oplysning. 

Ifølge direktøren er tilgængelighed i hvert fald ikke en udfordring:

- Vi er meget opmærksomme på at sikre et nært tilbud. Når vi kigger på Lolland, er der fem steder i den kommune, hvor man kan blive vaccineret. 

- Kigger vi på sammenlignelige kommuner med samme befolkningsstørrelse, så er der lige så let adgang i Lolland Kommune.

Læs også
Regioner: Presset sygehusvæsen skal finde 2,5 milliarder kroner
Læs også
Regioner: Presset sygehusvæsen skal finde 2,5 milliarder kroner

- Kigger vi på Guldborgsund, så er der seks steder, og det er faktisk det mest nære tilbud, vi har etableret, tilføjer Trine Holgersen.

Der er 9 vaccinationscentre i Region Sjælland, derudover tilbyder 46 apoteker i hele regionen vacciner.


Nyhedsoverblik