Søren Espersen overvejer sin fremtid i Dansk Folkeparti

Fredag meldte DF-eksformand Kristian Thulesen Dahl ud, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg. Nu overvejer Søren Espersen, der er valgt ind i Sjællands Storkreds, sin fremtid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Endnu en DF-profil kan være på vej ud af partiet.

I hvert fald overvejer Dansk Folkepartis tidligere næstformand Søren Espersen sin fremtid i det kriseramte parti.

Det siger Espersen til Ritzau på dagen, hvor eksformand Kristian Thulesen Dahl har meldt ud, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

- Jeg er bestemt ikke afklaret, og jeg er blevet taget lidt på sengen af Kristians meddelelse. Men jeg gør mig mine overvejelser, og det er meget svært, for jeg har været med næsten lige så længe som partistifterne, og derfor er det voldsomt for mig lige pludselig at skulle foretage sådan et valg, siger Espersen.

20220617-065321-A-1600x1066we
Læs også
Kristian Thulesen Dahl stiller ikke op for DF ved næste valg
20220617-065321-A-1600x1066we
Læs også
Kristian Thulesen Dahl stiller ikke op for DF ved næste valg

Han tolker Kristian Thulesen Dahls udmelding på den måde, at eksformanden er fortid i DF, selv om Kristian Thulesen Dahl i første omgang blot har sagt, at han ikke genopstiller ved næste valg. 

Det valg har Kristian Thulesen Dahl truffet grundet de interne stridigheder i DF.

Søren Espersen har tilbragt de seneste dage i Rom og kom først tilbage til Danmark i nat. Derfor vågnede han op til Kristian Thulesen Dahls udmelding, som af Søren Espersen beskrives som "et chok".

quote Jeg har det ikke godt med det, og jeg overvejer situationen. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske.

- Jeg har det ikke godt med det, og jeg overvejer situationen. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Jeg tror, jeg bliver klogere om nogle måneder, siger Søren Espersen om sine egen fremtid.

- Men jeg gør mig mine overvejelser, og det har jeg mine kvaler med, for DF er i aller højeste grad i gåseøjne mit parti, som jeg har været med til at bringe frem. Det er en meget voldsom beslutning, jeg skal foretage, men det skal jeg jo.


Nyhedsoverblik