Tirsdag kommer et politisk flertal i Folketingssalen til at vedtage at skrotte dele af den aftale om elevfordeling i gymnasierne, som blev aftalt i juni 2021 under den daværende S-regering.
Fordelingen af gymnasieelever skulle i henhold til aftalen blandt andet ske efter forældrenes indkomst, men eleverne skal i næste skoleår nu igen fordeles efter deres transporttid til uddannelsesstedet.
Tilbagerulningen af modellen fra for to år siden er ikke groet i Socialdemokratiets baghave, men derimod hos regeringspartnerne, Venstre og Moderaterne.
- Jeg har personligt været dybt trist over, at vi må afskaffe dele af denne aftale, siger Frederik Vad (S), der er fungerende børne- og undervisningsordfører og næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget i Folketinget.
- For mit parti er det totalt afgørende, at vi går i skole sammen. Derfor er det et tilbageslag, at vi afskaffer dele af denne aftale.
- Men vi har så lovet hinanden at gøre noget ved det, og det må vi holde fast i nu, siger Frederik Vad.
Frederik Vad (S) er "ok fortrøstningsfuld"
I SVM-regeringens regeringsgrundlag fra december sidste år står der, at "regeringen vil præsentere en ny model, der modvirker en skæv elevsammensætning, især i de større byer".
Modellen, som bliver rullet tilbage tirsdag, havde blandt andet til formål at løse problemer på gymnasier i især byer som Odense og Aarhus samt et bredt område omkring hovedstaden, herunder Københavns Vestegn.
Frederik Vad er "ok fortrøstningsfuld" om, at Folketinget kan finde en god model i forhold til at løse problemet med skæve elevsammensætninger.
- Vi bliver nødt til at mødes på tværs af social baggrund, på tværs af etnicitet og kultur, vi må kunne mødes i det offentlige uddannelsessystem.
- For ellers får vi et samfund, der overhovedet ikke har nogen sammenhængskraft, og som taber rigtig mange på gulvet, siger han.
Moderaternes børne- og undervisningsordfører, Rasmus Lund-Nielsen, peger på, at regeringen skal balancere hensynet til flere ting.
- Dels er der et hensyn til sammenhængskraften i Danmark. Moderaterne er meget optaget af, at vi skal styrke vores sammenhængskraft.
- Men der er også det hensyn, at vi gerne vil have, at unge mennesker i videst muligt omfang får opfyldt deres førsteprioritet og derfor så vidt muligt har et frit valg.
- Det vil også være trivselsfremmende for dem, at de kan gå på et gymnasium med dem, der er deres venner fra blandt andet deres folkeskole, hvis det er det, de ønsker, siger han.
SF kritiske over for ændring af model
Stillet over for det valg vægter Moderaterne ifølge Rasmus Lund-Nielsen "hensynet til unges trivsel højere end hensynet til en sammenhængskraft opnået ved blandede gymnasier."
- Især med tanke på, at sammenhængskraften kan styrkes på andre måder, hvilket vi har en del forslag til, for eksempel borgerpligt.
- Derfor var vi imod det her indkomstkriterium, fordi man fra statens side sendte eleverne rundt, ud fra noget de ikke selv har nogen som helst andel eller skyld i, siger han.
SF, som var med i aftalen fra juni 2021, vil gå konstruktivt ind i de kommende forhandlinger om en ny model. Men partiet er kritisk over, at den nuværende model bliver ændret.
- Den var skolerne sådan set fint tilfredse med, og det har man så fjernet nu uden at sætte noget i stedet. Det er rigtig problematisk, siger ungdomsuddannelsesordfører Astrid Carøe (SF).
- Jeg synes ikke, man har noget rigtig godt svar til skolerne om, hvad der nu skal ske, siger hun.
Frederik Vad peger på, at det ikke skal tage for lang tid at finde en god løsning.
- For Socialdemokratiet er det her meget vigtigt. For hvis ikke der kommer en løsning på det her problem, så er det for sent at løse det om fem år.
- For så er opsplitningen blevet så stærk, at det ikke kan rulles tilbage, at der ikke vil være folkelig opbakning til at rulle det tilbage, siger han.