Skybrud flere steder i plaskvåd weekend - se hvor meget der faldt hos dig

Vejret var virkelig vildt i weekenden. Ifølge DMI er der registreret skybrud på store dele af Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det ser måske ikke ud til at være så meget, når man ser, hvor meget vand der er faldet på et døgn. Men det meste vand er altså faldet som korte, hidsige byger - og der kan være store forskelle på, hvor vandet er faldet.

Sådan siger klimatolog Mikael Scharling fra DMI efter en weekend, hvor meget voldsomme regnbyger var med til at sætte deres præg på hele vores område.

Bygerne var ofte ledsaget af lyn - og der er også meldinger om kraftige vindstød i vores landsdel. 

Sådan har regnen fordelt sig i weekenden i Danmark.
Sådan har regnen fordelt sig i weekenden i Danmark. Foto: DMI
Så mange lyn ramte i weekenden vores område. Det kan ses, at især Vestsjælland i vores landsdel var udsat.
Så mange lyn ramte i weekenden vores område. Det kan ses, at især Vestsjælland i vores landsdel var udsat. Foto: DMI
Her er en oversigt over de områder, hvor DMI mener, at der var skybrud i weekenden.
Her er en oversigt over de områder, hvor DMI mener, at der var skybrud i weekenden. Foto: DMI

Især lørdag blev store dele af vores område ramt af kraftig nedbør. Især på Stevns og imod Roskilde faldt der meget vand.

Her opfordrede politiet også til forsigtighed i trafikken, fordi vandet gav problemer.

- Det mest voldsomme vejr kom i Roskilde og i Jylland. Men det var voldsomt uvejr flere steder - og vejrtypen kan ofte medføre vejrskader, siger Mikael Scharling.

Så meget regn faldt der lørdag i vores del af landet.
Så meget regn faldt der lørdag i vores del af landet. Foto: DMI
Her er en oversigt over vores landsdel fordelt på mest nedbør målt over 30 minutter. Falder der mere end 15 mm. regn på 30 minutter er der officielt tale om skybrud.
Her er en oversigt over vores landsdel fordelt på mest nedbør målt over 30 minutter. Falder der mere end 15 mm. regn på 30 minutter er der officielt tale om skybrud. Foto: DMI

Han gør dog opmærksom på, at netop den vejrtype, som vi så i weekenden, kan drille meteorologerne.

- Vi har kun de målere, vi har. Det kan godt have regnet mere andre steder, end hvor de står, fordi der kan være store lokale forskelle på regnen. Derfor er en frontpassage også meget lettere at holde øje med, da regnen er mere jævnt fordelt, siger han.


Nyhedsoverblik