Kig op - her flyver kampfly i formation over regionen

Det er 40 år siden, de første F-16 fly kom til Danmark. Det bliver markeret med en stor formationsflyvning, blandt andet over Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I januar 1980 kom de allerførste F-16 fly til Danmark, og den kvikke læser kan nok hurtigt regne ud, at det er præcis 40 år siden nu.

Sådan et jubilæum skal naturligvis markeres, og derfor fejrer Fighter Wing Skrydstrup – som er hjemsted for de danske jagerfly – jubilæet med en stor formationsflyvning over Danmark i dag.

F-16 Dannebrog
Læs også
F16-fly malet som Dannebrog flyver hen over regionen
F-16 Dannebrog
Læs også
F16-fly malet som Dannebrog flyver hen over regionen

Det fremgår af Forsvarets hjemmeside.

Flyene vil være på vingerne både formiddag fra klokken 9-11.30 og om eftermiddagen mellem klokken 13.30 og 15.50. Det er i sidstnævnte periode, at jagerflyene kan ses på himlen over Sjælland og Møn.

F-16 flyenes formation kan følges på forskellige hjemmesider, der følger flyveruter. På hjemmesiden via flightradar24.com, kan flyene findes, når de går på vingerne ved at søge efter F1640.

Her kan du se, hvornår flyene flyver over Sjælland.

Grafik: Nick Abildgaard

Flyene bliver dog kun sendt på vingerne, hvis der er vejr til, at man kan se flyene fra jorden undervejs. Og fordi formationsflyvning er ekstremt krævende for piloterne, vil de variere formationerne undervejs.

Læs også
Hørte du også bragene? Her er forklaringen
Læs også
Hørte du også bragene? Her er forklaringen

FAKTA:

Danmark råder over 44 operative F-16.

De danske F-16 har fløjet ikke mindre end 335.080 timer per 12. januar 2020.

Flyene har været indsat i fredsskabende -, i fredsbevarende missioner og i kampen mod IS, og så ydede de senest støtte til NATO i forbindelse med suverænitetshåndhævelse af baltisk luftrum i de sidste fire måneder af 2019. 

Flyet er et såkaldt ”Alsidigt kampfly”, bevæbnet med 6-løbet 20 mm Gatling-kanon, bomber og missiler, produceret af Lockheed Martin, USA.

 

Kilde: Forsvaret


Nyhedsoverblik