Sådan bliver vejret i pinsen

Det bliver en solrig pinseweekend, hvor der er plads til at nyde vejret efter de store pinsefrokoster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Man skal ikke sky sig for at komme ud og gå en tur, når maden har lagt sig til rette i maven efter årets pinsefrokoster. Weekenden bliver nemlig rig på sol og fine temperaturer.

quote Det ligner en fin solskinsdag med temperaturer op mod 15-20 grader.

Mette Zhang, vagthavende, DMI

Det fortæller Mette Zhang, som fredag er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Her fredag er der nogen, som står op til meget sol, og andre, der ikke står op til så meget sol, men måske lidt flere skyer. I dagens løb forventer vi, at det klarer fint op, så alle i hvert fald får solen at se, siger Mette Zhang.

Lørdag er der mest sol

Mens ugens sidste arbejdsdag bliver rig på sol, er det dog stadig de lidt køligere temperaturer, som hersker, siger meteorologen.

- Temperaturen bliver måske ikke super prangende. Det ligner 13-18 grader, men ved Vestkysten er det nok lidt køligere på grund af pålandsvind, siger hun.

Læs også
Flertal vil opføre 270 meter høje vindmøller ud for naturperle
Læs også
Flertal vil opføre 270 meter høje vindmøller ud for naturperle

Lørdag ser ud til rent vejrmæssigt at kandidere til weekendens bedste dag med masser af solskin og op til 20 grader.

- Det ligner en fin solskinsdag med temperaturer op mod 15-20 grader. Ved kyster med pålandsvind nok lidt køligere, siger Mette Zhang og tilføjer, at det typisk vil være vestvendte kyster.

Søndag kan byde på fin gåtur

Søndag, som er pinsedag, er det primært de nordlige dele af landet, som kan stå op til sol, mens resten af landet formentlig må nøjes med lidt skyer - og nogle steder endda lidt regn.

Læs også
Populær badestrand kan blive indhegnet
Læs også
Populær badestrand kan blive indhegnet

- Søndag ser det ud som om, at Nordjylland har de bedste chancer fra morgenstunden af, men at man også i resten af landet kan komme ud og få en fin gåtur enten ude i den grønne skov eller ved vandet i løbet af dagen, når det lige er klaret op, siger Mette Zhang.

Anden pinsedag, som er mandag, bliver det igen med nogen til en del sol og temperaturer mellem 13-18 grader og svag til frisk vind fra nord og nordvest.


Nyhedsoverblik