Røde partier vil frede en tyvendedel af Danmark for sprøjtemiddel

Regeringen og partierne i rød blok står bag et udspil, som skal beskytte Danmarks drikkevand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rød blok vil forbyde sprøjtemidler på et areal på op mod 200.000 hektar frem mod 2030. Et område, der samlet svarer til knap fire gange Falster størrelse.

Det skriver Politiken.

- Vores grundvand og vores rene drikkevand er truet. Derfor foreslår vi en fredning for et område på størrelse med cirka fire gange Falster, siger statsminister Mette Frederiksen (S) til Politiken.

En kortlægning skal afgøre de områder, som skal fredes for sprøjtemidler.

quote Forslaget er aldeles ubegrundet

Søren Søndergaard, formmand, Landbrug & Fødevarer

Men statsministeren siger til Politiken, at der primært vil være tale om områder, hvor der i dag er landbrug.

Derfor vil der være noget drift, som skal udgå, men de pågældende landmænd vil blive kompenseret, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren understreger, at man godt stadig kan drive landbrug i områderne. Det skal bare være miljørigtigt.

Første samlede udspil fra rød blok

Partierne bag udspillet er Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet. Det er det første samlede udspil fra rød blok i valgkampen.

- For rent drikkevand skal være en ret - også til vores børn og børnebørn. Det kræver at vi allerede nu beskytter det langt bedre, skriver SF's formand, Pia Olsen Dyhr, på Twitter.

Læs også
Supermarked vil have solceller på taget - vil låne penge af kunderne
Læs også
Supermarked vil have solceller på taget - vil låne penge af kunderne

Formanden for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, skriver i en skriftlig kommentar til Ritzau, at han "er reelt i chok over udspillet".

- Forslaget er aldeles ubegrundet, når man ser på myndighedernes nyeste vurderinger af udfordringer for det danske grundvand og lytter til førende eksperter, siger han.

Landbrug & Fødevarer henviser blandt andet til, at professor i miljøtoksikologi på Københavns Universitet, Nina Cedergreen, tidligere har kaldt forslaget "spild af penge" over for netmediet Altinget.

quote Selvfølgelig bør det gøres forbudt at anvende sprøjtegift, der hvor vores drikkevand dannes og hentes

Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Hun kommenterede forslaget, da SF fremsatte det som krav ved finanslovsforhandlingerne sidste år.

Professoren begrunder det med, at brugen af pesticider er meget stærkt reguleret i Danmark, og derfor er der ikke nogen særlig risiko.

Læs også
Valget kort: Det mener politikerne om miljø og forurening
Læs også
Valget kort: Det mener politikerne om miljø og forurening

Søren Søndergaard understreger, at det er vigtigt at passe på grundvandet. Og det gør man allerede.

Danmarks Naturfredningsforening roser omvendt udspillet. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

- Selvfølgelig bør det gøres forbudt at anvende sprøjtegift, der hvor vores drikkevand dannes og hentes. Det bør slet ikke være til diskussion, siger foreningens præsident Maria Reumert Gjerding i pressemeddelelsen.


Nyhedsoverblik