Regeringen har mandag sendt et lovforslag om såkaldte tryghedsvagter i høring.
Regeringen ønsker en forsøgsordning, der skal løbe over tre år fra 1. juni næste år.
Kommunerne skal ifølge regeringen have mulighed for at ansætte tryghedsvagter i områder, der er præget af utryghed.
- Det offentlige rum skal være trygt for alle. Derfor vil vi nu skabe mulighed for uniformerede kommunale vagter i det offentlige rum, siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.
I august blev der indsat tryghedsvagter på S-togsnettet, især i aften- og nattetimerne.
- Kommunerne skal også have mulighed for at supplere det tryghedsskabende arbejde med tryghedsvagter, der kan være synlige i områder med udendørs fester eller områder med særlig risiko for indbrud, siger ministeren.
Må ikke tilbageholde personer
Tryghedsvagterne får ikke mulighed for at tilbageholde personer, der for eksempel forstyrrer den offentlige orden. Vagterne kan henstille til, at man skal stoppe den forstyrrende adfærd. Hvis det ikke sker, kan de kontakte politiet.
De uniformerede vagter må udføre video- og fotooptagelser af personer og efterfølgende overdrage dem til politiet. Vagterne må også medbringe hunde, hvis de har fået en tilladelse fra politiet til dette.
Diskussionen om tryghedsvagter har kørt gennem nogle år. Flere borgmestre i for eksempel Nordsjælland har udtrykt deres frustration over, hvad de opfatter som langsommelighed fra Folketingets og regeringens side.
Lykkedes ikke at nå til enighed
Flere kommuner oplever problemer med indbrud og med støjende unge, der holder fester på gaden og i parker.
Der var derfor et ønske om at indsætte private vagtværn eller tryghedsvagter, der kunne supplere politiets arbejde.
I 2020 var der politisk flertal for en sådan ordning, men siden lykkedes det ikke for forligsparterne at nå til enighed om, hvordan ordningen konkret skulle udformes.
Der er blandt andet uenighed om, hvorvidt tryghedsvagter skal kunne udskrive bøder og bruge droner.
Tilbage i april meddelte daværende justitsminister Nick Hækkerup (S), at lovforslaget var blevet udskudt til næste folketingssamling. Det skyldtes, at politikerne i Folketinget ikke kunne nå til enighed.