Raket fløj gennem vindue til bibliotek

Selvom der blev festet i store dele af regionen, så forløb nytårsaften og -nat i det store og hele roligt, siger politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi har haft travlt - det var jo nytår - men heldigvis har vi ikke haft alvorligere sager.

Sådan lyder meldingen fra vagtchef Thomas Hartmann fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Meldingen sammenfatter et nytår, som hos både Midt- og Vestsjællands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi betegnes som ret roligt.

- Der har været en række sager, der mest handler om kådhed. Der er også grov kådhed iblandt dem, men det er ikke noget, der resulterer i, at vi vil forsøge at få nogen varetægtsfængslet, siger Thomas Hartmann.

Han understreger, at der ikke er melding om alvorlig personskade i kredsen.

17-årig skød  fyrværkeri mod politi

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har der været flere brande i løbet af natten. af dem skal en villabrand og to bilbrande i henholdsvis Fensmark og Skælskør undersøges nærmere.

Også en sag, hvor en 17-årig sammen med nogle venner skød med fyrværkeri mod en politipatrulje skal undersøges. Den 17-årige er blevet sigtet for sagen, mens politiet leder efter vennerne. Der er dog ikke flere anholdte fra natten lige nu, siger vagtchef Lars Vestervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Læs også
17-årig anholdt for at affyre bomberør mod hundepatrulje
Læs også
17-årig anholdt for at affyre bomberør mod hundepatrulje

Også i Midt- og Vestsjællands Politikreds opstod der brand i løbet af natten, da en raket gik igennem et vindue på biblioteket i Høng. Politiet konkluderer dog, at der her var tale om en raket på afveje, og ikke en forsætlig handling.


Nyhedsoverblik