Når forhandlingerne om næste års finanslov går i gang, vil regeringens støtteparti De Radikale møde op med kravet om, alle voksne i vuggestuer og børnehaver i 2030 skal være uddannet.
- Når vi laver minimumsnormeringer, er det ikke ligegyldigt, hvad det er for nogle voksne. Det skal være uddannede pædagoger, siger Lotte Rod, som er partiets børneordfører.
Det vigtige er, at pengene kommer ud og gør en forskel
I dag er det ifølge de nyste tal fra 2018 58 procent af de voksne i daginstitutionerne, som er uddannet pædagoger. I nogle kommuner er tallet helt nede på 41 procent.
- Når vi går til læge, tandlæge eller får vores bil repareret, så forventer vi, at det er en uddannet, der gør det. Det her handler om det allervigtigste i verden, nemlig vores børn, og vi skal da have den samme forventning til, at der er en høj faglighed.
Vil oprette uddannelsesstillinger
For at nå målet, vil De Radikale oprette uddannelsesstillinger i alle institutioner, hvor medhjælpere uddanner sig ved siden af arbejdet.
De Radikale forestiller sig, at mindst 80 procent skal være uddannet som pædagoger, mens de resterende ansatte kan være uddannet som pædagogiske assistenter.
Med finansloven for 2020 blev regeringen og støttepartierne enige om, at der skal indføres lovbundne minimumsnormeringer senest i 2025.
VIDEO: Debatten om minimumsnormeringer er blusset op igen, efter gruppen Hvor er der en voksen? har sendt et hav af bamser til Christiansborg. Det er en stille demonstration for at få minimumsnormeringer før 2025.
Det betyder, at der skal være en voksen per tre vuggestuebørn, mens der skal være en voksen per seks børnehavebørn.
Den endelige model er dog ikke på plads, og støttepartierne har forskellige ønsker til, hvordan den skal se ud.
Normeringer på institutionsniveau
Enhedslisten ønsker, at der skal indføres minimumsnormeringer på institutionsniveau og ikke bare på kommunalt niveau.
Det er ikke De Radikales ønske, siger Lotte Rod:
- Det vigtige er, at pengene kommer ud og gør en forskel. Derfor skal vi ikke ud i alle mulige modeller, der gør det administrativt tungt, siger hun.
SF går til finanslovsforhandlingerne med kravet om at få fremrykket indfasningen af minimumsnormeringer. Det bakker Enhedslisten op om.
Med finansloven for 2020 er der afsat 500 millioner kroner i 2020, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025.
Det er meningen, at kommunerne løbende øger normeringerne frem mod, at lovkravet træder i kraft.