Professionshøjskole indfører krav om mundbind

Professionshøjskolen Absalon har tirsdag morgen besluttet, at de indfører krav om mundbind for de studerende, når de bruger skolens faglokaler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når de studerende i næste uge møder ind på Professionshøjskolen Absalon, bliver det med et krav om at bære mundbind og handsker i visse situationer.

- Ja, vi har indført obligatorisk mundbind, når vores studerende starter. Det er ikke over det hele, men kun i vores faglokaler. Det er idrætshaller, værksteder, musiklokaler, laboratorier, fysiklokaler og sengestuer, siger presseansvarlig Klaus Kristensen.

quote Vi har indført obligatorisk mundbind, når vores studerende starter

Klaus Kristensen, presseansvarlig  på Professionshøjskolen Absalon

I alle faglokaler, hvor der er praktisk undervisning, er det obligatorisk at bære mundbind. I visse situationer, hvor det vil give mening og de studerende skal bruge deres hænder, skal de også have handsker på.

De studerende skal ikke selv medbringe mundbind

I de øvrige undervisningssituationer med stillesiddende undervisning, er det ikke et krav, at de studerende skal have mundbind på. I deres pauser og frikvarterer er det heller ikke et krav med mundbind.

- Vi følger de anbefalinger, der kommer fra sundhedsmyndighederne om afstand, ingen kindkys og god håndhygiejne og afspritning, siger presseansvarlig Klaus Kristensen.

De studerende skal dog ikke selv stå for at anskaffe og medbringe mundbind og handsker. Det er skolen ansvarlig for.

- Det er ikke noget, de studerende skal betale for. Absalon stiller det hele til rådighed. Det eneste krav der er, er, at de studerende og underviserne selv spritter af, når de er færdige med lokalerne. Men alt andet får de. Så det skal de ikke tænke på.

Krav om mundbind på Københavns Professionshøjskole

Også Københavns Professionshøjskole har tisdag indført krav om mundbind.

Mundbind
Læs også
Studie viser, hvorfor det er en god ide at bruge mundbind
Mundbind
Læs også
Studie viser, hvorfor det er en god ide at bruge mundbind

Her skal de studerende overholde et afstandskrav på minimum en meter. Og så skal de bruge mundbind i undervisning på tværs af hold, hvor afstandskravet kan være svært at overholde.

Det oplyser Københavns Professionshøjskole i en pressemeddelelse forud for studiestarten.

Ifølge skolens hjemmeside går der flere  end 20.000 studerende på uddannelsesinstitutionen.

- Det er meget vigtigt for os, at vi igen kan tilbyde vores mange studerende fysisk undervisning, siger rektor Stefan Hermann i pressemeddelelsen.

- Vi har gjort os mange erfaringer med den digitale undervisning hen over foråret, men det er også tydeligt, at vi savner det ægte møde mellem mennesker.


Nyhedsoverblik