Politisk aftale om genåbningens fase 4 på plads - hjælp til turisme og natteliv

Forsamlingsforbuddet på 100 opretholdes, og seksdagesreglen for turister bortfalder. Håndsrækning til nattelivet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Folketingets partier har fredag aften indgået en aftale om genåbningens fase 4, som gælder til og med 31. oktober.

Partiernes ordførere trådte ud af forhandlingslokalet cirka klokken 22.00, hvor aftalen blev præsenteret.

Forsamlingsforbuddet på 100 personer opretholdes. Og det vil fortsat være på 500 i særlige tilfælde.

quote Vi vil give mulighed for, at natteliv vil omdannes til barer inden for sundhedsfaglige retningslinjer, så der kan være aktivitet der

Nick Hækkerup (S), justitsminister

Seksdagesreglen for turister bortfalder. Det betyder, at udenlandske turister ikke længere behøver at booke seks overnatninger.

Forsamlingsforbuddet skal diskuteres igen ved udgangen af september, fremgår det af aftalepapiret.

Åbent i nattelivet til klokken 02.00

Restauranter og barer, herunder værtshuse, må nu holde åbent til 02.00. Tidligere skulle de lukke ved midnat.

Natklubberne får desuden en mindre håndsrækning, fortæller justitsminister Nick Hækkerup (S).

- Vi vil give mulighed for, at natteliv vil omdannes til barer inden for sundhedsfaglige retningslinjer, så der kan være aktivitet der, siger Nick Hækkerup.

Indholdet af aftalen

  • Det er aftalt

 

  • Åbningstiden for restauranter, barer, værtshuse og cafeer i Danmark udvides fra klokken 00.00 til klokken 02.00.
  • Det undersøges, om der kan afvikles koncerter med flere end 500 personer på samme vilkår som Superliga-fodbold. På samme måde undersøges det, om reglerne kan udvides til andet professionel idræt.
  • Reglen om, at turister skal have booket seks overnatninger for at måtte rejse ind, ophæves.
  • Testsvar skal ligge klar inden 24 timer for 80 procent af de testede - skal ske via øget laboratoriefacilitet i Vestdanmark.
  • Fokus på isolation via stikprøver - efterleves selvisolationen ikke, kan der "tages skridt" til at isolere via påbud.
  • Myndighederne skal kunne sætte ind målrettet mod specifikke grupper, der fylder i smittetallene.
  • Forhandlinger om bedre støtte til hårdt ramte virksomheder skal indledes - herunder støtte til underleverandører.

 

Det skal fortsat holde lukket

 

  • Diskoteker og natteliv holdes lukket frem til 1. november.
    • Dog kan diskoteker og natklubber holde åbent, hvis de kan indrette deres sted under de regler, som restauranter holder åbent.
  • Forsamlingsforbud i sin nuværende form forlænges til 1. november.
  • Udendørs begravelser og bisættelser omfattes af et forsamlingsforbud på 200 personer

 

Kilde: TV2

Natklubber, der ikke kan omdannes efter retningslinjerne, får således ikke lov at åbne.

Udendørs begravelser og bisættelser omfattes nu af et forsamlingsforbud på 200 personer.

Spillestederne over hele landet havde håbet, at de igen kunne åbne dørene, men sådan bliver det ikke.

laser_show_disco_2.jpg
Læs også
Diskoteker er klar til genåbning - vil registrere gæsterne
laser_show_disco_2.jpg
Læs også
Diskoteker er klar til genåbning - vil registrere gæsterne

Der står dog i aftalepapiret, at erhvervsministeren og kulturministeren sammen med andre relevante parter vil undersøge, om der kan ske yderligere genåbning af blandt andet spillesteder, professionel idræt og biografforestillinger.

Stikprøvekontroller for at sikre karantæne

Uden for forhandlingslokalet fremhæver Venstres næstformand, Inger Støjberg, at der nu kommer stikprøvekontroller for at sikre, at folk overholder en eventuel karantæne.

- Hvis ikke det havde været for et fælles borgerligt pres, så havde det ikke været stikprøver og den del, der var kommet til at fylde så meget i aftalen.

Hun understreger, at stikprøverne gælder alle grupper - også "fiskere i Thyborøn".

Aftalen om fase 4 kommer, efter at partierne onsdag forhandlede i ti timer uden at komme frem til en aftale. Torsdag tog de en pause, og fredag genoptog partierne så forhandlingerne klokken 16.00, hvorpå de forhandlede til omkring klokken 22.00.

 


Nyhedsoverblik