¨

Politikere kræver handling: Rester fra vindmøller dumpes i jorden

250 tons affald fra vindmøller hober sig op på en losseplads på Lolland. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

Når vindmøller kasseres, kan store dele af dem ikke genanvendes. Nu kræver flere partier handling.

  • 19. okt 2020 kl. 16:24 Artiklen er opdateret med en kommentar fra miljøordfører i Socialdemokratiet, Mette Gjerskov.

Vindmøller er efter 30-40 års tro tjeneste i den danske elproduktion som oftest udtjente. Og når møllerne ikke snurrer længere, pilles de ned for at ende tilværelsen under jorden på det, der med et pænt ord kaldes et miljødepot - i offentligheden kendt som en losseplads.

Sådan er virkeligheden i Gerringe på Lolland, hvor det lokale affaldsselskab REFA har været tvunget til at finde plads til 250 tons affald fra vindmøller. REFA har som opgave at servicere borgere og virksomheder, og derfor kan de ikke sige nej til affaldet.

Vi kan ikke finde ud af, hvad vi skal gøre ved det, så vi graver det ned i jorden. Vi må være kommet videre end det

René Christensen, miljøordfører, Dansk Folkeparti

Set gennem et par miljøbriller står vindmøllernes endeligt i skærende kontrast til det, der skulle være den grønne løsning for fremtiden, lyder det fra kritikerne.

Venstre: Stil krav til producenter

Og på Christiansborg er der da heller ikke den store uenighed om, at der skal findes en løsning.

- Der må være krav om, at der produceres vindmøller med højere genanvendelsesmulighed – ligesom det gør sig gældende for mange andre produkter, siger miljøordfører Jacob Jensen (V), der har flere bud på, hvordan problemet med møllerne kan afhjælpes.

En måde kunne være at stille krav i udbudsmaterialet om større genanvendelighed på møller i forbindelse med eksempelvis nye havmølleparker. En anden løsning kunne være en afgiftsstruktur, som det kendes fra eksempelvis biler.

- Når vi taler om biler, kan vi ikke kræve, at folk køber elbiler, men vi lægger skatter og afgifter ud, som gør det mere attraktivt at købe og producere en bestemt type bil – noget tilsvarende kan man gøre for vindmøllerne, påpeger Jacob Jensen.

Lollands flade, åbne landskab egner sig godt til vindmøller. Men der mangler løsninger på, hvordan materialerne fra dem kan genanvendes. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

DF: Lad afgift gå til udvikling

Et lignende værktøj kunne også være en mulighed ifølge Dansk Folkeparti. Miljøordfører René Christensen, der selv bor på Lolland, har længe kendt til problemet og de lokale konsekvenser ved den grønne energiproduktion, når møllerne pensioneres.

- Man skal altid huske, der er en bagside ved medaljen. Derfor skal vi finde ud af, hvordan vi håndterer vindmøllerne og ikke begå samme fejl, som vi gjorde i eksempelvis 1960’erne, hvor vi bare bad landmændene om at grave deres brugte giftdunke ned i jorden, siger René Christensen og tilføjer:

- Nu gør vi lige præcis det samme med vindmøllerne – vi kan ikke finde ud af, hvad vi skal gøre ved det, så vi graver det ned i jorden. Vi må være kommet videre end det, siger ordføreren.

Hos Dansk Folkeparti vil man derfor se på muligheden for, at det blev pålagt dem, der vælger at sætte møllen op, at betale en afgift, hvorfra overskuddet går til at udvikle på genanvendelsen af vindmøllevinger.

- Der er må være en mulighed for at lave glasfiberen til granulat eller isoleringsmateriale – det bliver vi nødt til at være innovative overfor, understreger René Christensen

250 tons vindmølleaffald hober sig op på en losseplads på Gerringe midt på Lolland. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

Pensionerede vindmøller hober sig op

De strømproducerende vindmøller vandt for alvor indpas i landskabet op gennem 1980’erne og 1990'erne, efter at vindenergi i Danmark vandt forrang over atomkraft som et alternativ til olien efter 1970'ernes energikrise.

De tidlige vindmøller er i dag både udtjente og utidssvarende og bliver derfor i stor stil taget ned igen og erstattet med nye og større møller, typisk på havet.

Men særligt vingerne, der er lavet af glasfiber, lader sig vanskeligt genanvende, og derfor ender langt hovedparten i dag på miljødepoter, vindmølle-kirkegårde eller slet og ret bare lossepladser.

Her bliver fortidens problemer dækket til med jord. Netop denne afskaffelsesmetode gør det også svært at genbruge glasfiberen på et senere tidspunkt.

Jacob Jensen fra Venstre understreger, at det er vigtigt, at politikerne ikke lægger sig fast på bestemte løsninger, men derimod sikrer de fornødne rammer til at fremme den rette udvikling.

- Kravet til genanvendelse skal sættes op imod den effekt, møllen yder. For skal man sætte flere møller op for at skabe samme mængde strøm blot for at lave en vindmølle, hvor genanvendelsen er bedre, er det ikke en bedre løsning, siger han. 

Miljøordfører for Socialdemokratiet Mette Gjerskov  siger, at hun er sikker på, at det over tid vil lykkedes at udvikle grønne genanvendelsesmetoder.

-  Vi arbejder på, at så meget som muligt affald skal genanvendes. Desværre er der bare nogle få fraktioner tilbage, som vi ikke kan genanvende, som ikke kan brændes, og som vi er nødt til at lægge på et deponi.

- Mig bekendt har ingen i verden fundet en løsning på det her, og vi kan jo ikke hekse. Det, vi kan, er at presse på for, at der kommer løsninger, og jeg er sikker på, at det over tid lykkedes at få udvikle nogle metoder, og fra regeringens side bakke vi op med forskningsmidler, siger hun.

Millioner til genbrugelig vinge

Et eksempel på, at branchen allerede arbejder for at skabe det, som politikerne drømmer om, blev skudt i gang i sidste måned.

Her blev der med den danske møllevingeproducent LM Wind Power i spidsen lanceret et konsortium, der vil samarbejde med det franske forskningscenter IRT Jules Verne om fremstille verdens første 100 procent genanvendelige vinge. Projektet løber over 42 måneder med et budget på godt 137 millioner kroner.

Se her, hvordan store mængder vindmølleaffald ender med at blive dumpet på Lolland:

04:27

Glasfiber fra vindmøllevinger er stort set umuligt at genanvende, og de forgår ikke i naturen. Alligevel har industrien i årtier gravet problemet ned i jorden, hvor det skal ligge til evig tid. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Luk video
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App