Politiet går målrettet efter fartsyndere i hele landet

Fra mandag til søndag har politiet et særligt fokus på overskridelser af fartgrænserne på landets veje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På gader og veje i hele landet vil politiet i denne uge - fra mandag til søndag - holde særligt øje med trafikanternes hastighed.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Således vil der i alle politikredse være fartkontroller.

For der er en klar sammenhæng mellem hastighed og antallet af dræbte og tilskadekomne på de danske veje, påpeger Christian Berthelsen, pressetalsmand hos Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

- Hvert år bliver politiet kaldt ud til utallige trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis trafikanterne havde overholdt fartgrænserne.

- Trafikulykker, der i nogle tilfælde får en tragisk udgang og i andre tilfælde mærker de implicerede for livet, siger han i pressemeddelelsen.

Den hyppigste årsag til ulykker

For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald.

- Derfor er hastighed et meget vigtigt indsatsområde, og vi prioriterer fartkontrol på vejene for at redde liv og skabe tryghed for dem, der færdes i trafikken, siger Christian Berthelsen.

De fleste dødsulykker i trafikken sker på landeveje.

Seks ud af ti dødsulykker på landevejene sker med en overskridelse på mindre end 20 kilometer i timen. Fire ud af ti dødsulykker sker med en overskridelse på mere end 20 kilometer i timen, oplyser Rigspolitiet.

Et fælleseuropæisk samarbejde

De målrettede fartkontroller er et led i et fælleseuropæisk samarbejde om at få hastigheden ned på vejene.

eh0ngnwwwae19mg.jpg
Læs også
Nygift par fik taget bryllupsbillede ved fartkontrol
eh0ngnwwwae19mg.jpg
Læs også
Nygift par fik taget bryllupsbillede ved fartkontrol

Fra 2012 til 2018 omkom 403 personer i en trafikulykke, hvor mindst en af de involverede parter kørte for stærkt.

I syv ud af ti af ulykkerne var farten en medvirkende årsag til, at ulykken indtraf - dog uden omkomne. I de resterende ulykker - tre ud af ti - var farten årsag til, at ulykken kostede menneskeliv.


Nyhedsoverblik