Politiet beder om hjælp til at finde 29-årig mistænkt tyv

Flere politikredse efterlyser en 29-årig litauisk mand, der er mistænkt for at stå bag flere indbrud i Jylland og på Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har brug for hjælp til at finde en mand fra Litauen som er mistænkt for at have begået flere indbrud på Sjælland og i Jylland.

I den forbindelse har Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggjort flere billeder af manden. 

Senest er han genkendt i forbindelse med indbrud i Randers-området onsdag, hvor det ikke lykkedes at anholde ham, selvom politiet mener, man gjorde en ihærdig indsats. 

Politiet offentliggør nu billederne i håbet om, at der er borgere, der genkender gerningsmanden, og som kan bidrage med oplysninger til opklaring af sagen.

Hvis man kan det, bedes man ringe til politiet på 114.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efterforskes af UKA Vest

Efterforskningen af de mange indbrud er forankret hos Udlændingekontrolafdeling Vest, UKA Vest, ved Syd- og Sønderjyllands Politi, da der er tale om en udenlandsk, omrejsende kriminel, der opererer via den dansk-tyske landegrænse.

- Politiet efterforsker intensivt for at opklare indbruddene. Vi har en klar mistanke om, at det er den samme gerningsmand, der står bag de mange indbrud. Og derfor håber vi på borgernes hjælp, hvor de kan bidrage med afgørende oplysninger, udtaler politikommissær John Müller fra UKA Vest i en pressemeddelelse. 

quote Han er meget mobil og har blot en lille rygsæk med sig

John Müller, politikommissær

Han opfordrer ejere af campingpladser, vandrerhjem, hoteller samt udlejere af værelser og lignende til at være opmærksomme på efterlysningen.

- Gerningsmanden har den samme fremgangsmåde. Han er meget mobil og har blot en lille rygsæk med sig. Han udser sig et bestemt boligområde, og bevæger sig til fods eller benytter en cykel til at spejde efter huse, han kan bryde ind i. Tyven går primært efter kontanter og smykker. Kort og godt tyvekoster, som er nemme at transportere væk, siger John Müller.

Det har ikke været muligt for TV2 ØST at få at vide, hvor på Sjælland den pågældende mand har opereret, og heller ikke hvor mange indbrud, der skulle være foregået på Sjælland.  

Den efterlyste gerningsmand. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Den efterlyste gerningsmand. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Den efterlyste gerningsmand. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Den efterlyste gerningsmand. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhedsoverblik