Persondataregler gør livet surt for danske lokalarkiver

Danske lokalarkiver har fået sværere ved at offentliggøre billeder med personer efter de nye GDPR-regler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lokalarkiver rundt om i Danmark har fået sværere arbejdsbetingelser, efter at EU's databeskyttelsesforordning, GDPR, trådte i kraft sidste år.

De nye regler gør det nemlig vanskeligt at indsamle og udgive lokalhistorisk materiale. Det skriver JydskeVestkysten.

- Vi er meget opmærksomme på, at de her ændringer i databeskyttelsesloven skaber stor usikkerhed hos vores medlemmer, siger Jørgen Thomsen, formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA), til JydskeVestkysten.

Lovgivning kan stå i vejen for kulturarven

Hos SLA, der repræsenterer 536 lokalarkiver i Danmark, frygter man, at lovgivning står i vejen for, at arkiverne fortsat vil kunne bevare kulturarven lokalt.

- Vi vil insistere på, at lokalarkivernes samfundsnyttige arbejde skal kunne fortsætte.

Læs også
Over 200 historiske billeder af gammelt skibsværft udgives i ny bog: - Det er ren nostalgi
Læs også
Over 200 historiske billeder af gammelt skibsværft udgives i ny bog: - Det er ren nostalgi

- Hvis bestemmelserne forhindrer de mange frivillige i at indsamle, behandle og offentliggøre lokalhistorisk materiale, så er der noget galt med bestemmelserne, siger Jørgen Thomsen.

Det er blandt andet bestemmelser omkring offentliggørelse af billeder med personer, der rammer lokalarkiverne.


Nyhedsoverblik