Sådan bliver vejret i weekenden

Solrigt og tørt. Sådan bliver vejret på junis første sommerweekend.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejret den kommende weekend bliver tørt og solrigt - ganske simpelt.

Dermed er der udsigt til sommerfornemmelser på årets første sommerweekend.

Det forklarer Mille Jensen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Generelt bliver det tørt og solrigt. Det er den korte oversigt. Der kan dog være perioder med en smule mere skyet vejr, især over Jylland, siger hun.

Temperaturen stiger 

Det bliver varmere og varmere, som weekenden skrider frem den første weekend i juni.

Fredag bliver tør og solrigt. Det skyldes et højtryk, som ligger vest for de britiske øer. Temperaturerne når nok op omkring de 20 grader, mens det langs kysterne nok nærmere bliver omkring 15 grader.

Læs også
600 sommerfugle sluppet fri: - De er nogle af de smukkeste skabninger
Læs også
600 sommerfugle sluppet fri: - De er nogle af de smukkeste skabninger

Vinden bliver svag til jævn.

- Vi får temperaturer i dag (fredag, red.) mellem 15 og 20 grader, stigende i løbet af weekenden. Lørdag måske 21 og 22 grader. Til fælles er dog, at der kan være en del køligere langs kysterne, grundet at vinden stadigvæk er en smule kold, siger Mille Jensen.

- Fredag starter småskyet flere steder, men efterhånden kommer der sol over hele Danmark. Temperaturer kan lokalt komme op på de 20 grader, men flere steder vil temperaturerne ikke nå meget mere end de 15 grader, især langs kysterne, lyder det fra DMI.
- Fredag starter småskyet flere steder, men efterhånden kommer der sol over hele Danmark. Temperaturer kan lokalt komme op på de 20 grader, men flere steder vil temperaturerne ikke nå meget mere end de 15 grader, især langs kysterne, lyder det fra DMI. Foto: Grafik - DMI

Det tørre og solrige vejr fortsætter lørdag, hvor temperaturerne forventes at ligge mellem 16 og 21 grader. Her bliver vinden svag til let fra omkring vest, forklarer meteorologen.

Også nattetimerne forventes at blive klare og med kig til stjernerne.

Søndag forventes det, at temperaturerne vil ligge på mellem 17 og 22 grader med svag til jævn vind fra skiftende retninger, lyder det fra Mille Jensen.

Læs også
DMI melder om høj risiko for tørke i store dele af landet
Læs også
DMI melder om høj risiko for tørke i store dele af landet

Også på Bornholm kan det blive køligere end i resten af landet. Her ser den varmest mulige temperatur ud til at kunne blive op til 17 grader søndag.

Sommeren fortsætter helt til den anden side af weekenden, hvor det kan blive op til 23 grader mandag.


Nyhedsoverblik