Nyt kort viser sabotageaktioner fra krigen - brandbombe lagde jernstøberi i ruiner

Frihedsmuseet står bag nyt, digitalt kort, der viser sabotageaktioner og nedkastninger under 2. verdenskrig. Se, hvad der skete nær dig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Medarbejderne anede ikke, hvad der ventede dem, da de mødte ind på Ringsted Jensstøberi & Maskinfabrik den 22. juli 1943.

Men den dag blev fabrikken på Balstrupvej lagt i ruiner, da en brandbombe eksploderede og gjorde stor skade på fabrikkens nye hal.

quote Det er vores opgave at sørge for, at den slags ikke går i glemmebogen

Henrik Lundbak, museumsinspektør, Frihedsmuseet

Virksomheden arbejdede kun i mindre grad for Værnemagten. Fabrikken leverede til et andet firma, der dog arbejdede for Værnemagten. Men bare en lille tilknytning til fjenden var nok for modstandsbevægelsen, der slog hårdt ned flere steder på Sjælland.

Det er en af de mange historier, man kan få, hvis man dykker ned i Frihedsmuseets nye, digitale kort, der viser nedkastninger og sabotageaktioner mod faste fabriksanlæg i Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet.

Brandtomten ved Ringsted Jernstøberi og Maskinfabrik set udefra. Den venstre pil angiver virksomhedens tromlelager, mens den højre viser støbehallen
Brandtomten ved Ringsted Jernstøberi og Maskinfabrik set udefra. Den venstre pil angiver virksomhedens tromlelager, mens den højre viser støbehallen Foto: Nationalmuseet

På kortet kan man zoome helt ind og se, hvilke aktioner der har været nær ens egen adresse.

- Frihedsmuseet er sat i verden for at bevare mindet om modstandskampen og stille oplysninger til rådighed om den. Her har vi to forholdsvis markante former for modstand, så det føler vi er vores opgave at sørge for, at den slags ikke går i glemmebogen, siger Henrik Lundbak, der er museumsinspektør for Frihedsmuseet.

Artiklen fortsætter under billedet.

På kortet kan man zoome ind til gadeplan og se, hvor sabotageaktionerne og nedkastningerne ramte.
På kortet kan man zoome ind til gadeplan og se, hvor sabotageaktionerne og nedkastningerne ramte. Foto: Historiskatlas.dk

Viser ikke offentliggjorte billeder

Det historiske kort bliver præsenteret i forbindelse med genåbningen af Frihedsmuseet 3. juli, efter at museet brændte ned i 2013.

Informationerne stammer fra gamle projekter, som museet blandt andet har gennemført i 1970’erne og 1980’erne. Nu har museet altså lavet et digitalt kort, der kan formidle historien på en ny måde.

Derudover indeholder kortet også billeder fra Rigsarkivet og lokalarkiver, der ikke tidligere har været offentliggjort.

Læs også
Modstandsmands afskedsbrev til familien: - Jeg skal skydes i eftermiddag
Læs også
Modstandsmands afskedsbrev til familien: - Jeg skal skydes i eftermiddag

Samlet set vurderer museumsinspektøren, at det har kostet nogle hundrede tusinde kroner at digitalisere informationerne til det nye kort.

- Alene det at overføre oplysninger fra manuelle kort, der er skrevet i hånden, og placere de her adresser på et elektronisk kort har taget et halvt års tid for et par medarbejdere.

Når man dykker ned i kortet, kan man udover sabotageaktioner se billeder og steder, hvor der under og kort efter krigen har været nedkastninger af blandt andet våben og allierede agenter.

Blandt andet kan man læse, hvordan der 12. april 1945 blev kastet 24 containere ned over et område vest for Bandholm på Lolland.

Artiklen fortsætter under billedet.

Rapport over modtagelsen den 12. april 1945 på pladsen Tågeruds Gård på Sjælland
Rapport over modtagelsen den 12. april 1945 på pladsen Tågeruds Gård på Sjælland Foto: Rigsarkivet

Nedkastningen havde kodenavnet Hilda og flyet fløj over Tågeruds Gård, hvor modtagergruppen fra jorden morsede tegnet ”C” til flyet, så soldaterne vidste, hvor de skulle kaste våbensendingen ned.

Flyet kastede i alt 24 containere ned over Lolland, men kun 19 containere med blandt andet 10 maskinpistoler, en bazooka, 240 håndgranater og 32 gammongranater blev fundet.

Viser de største og vigtigste aktioner

Det nye kort fra Frihedsmuseet viser alle kendte nedkastninger, der har været over Danmark. Når det kommer til sabotageaktionerne, har det dog ikke været muligt at tage alt med.

quote Det havde stor politisk virkning, at der var nogen, der gik imod den officielle danske tilpasningspolitik

Henrik Lundbak, museumsinspektør, Frihedsmuseet

- Vi har brugt to parametre. Dels har vi set på skaderne. Vi har taget de største skader først, og der har vi set, hvor langt ned i bunken, vi kunne komme for de penge, vi havde til rådighed. De fleste steder har vi måtte standse ved skader på 10.000 kroner, siger Henrik Lundbak og fortsætter:

- Vi har taget dem, der ikke har gjort så stor skade, men som var politisk vigtige. Sabotagen kom i gang i løbet af 1942, og i starten var sabotørerne ikke så dygtige, så de fik faktisk ikke gjort særlig stor skade. Men det havde stor politisk virkning, at der var nogen, der gik imod den officielle danske tilpasningspolitik.

1_prammen_kom_her_til_klintholm_havn_loerdag_d._5_maj_1945_med_fanger_fra_stuthof_fangelejr1.jpg
Læs også
Mens danskerne fejrede befrielsen, drev rædslerne i land på Møn
1_prammen_kom_her_til_klintholm_havn_loerdag_d._5_maj_1945_med_fanger_fra_stuthof_fangelejr1.jpg
Læs også
Mens danskerne fejrede befrielsen, drev rædslerne i land på Møn

En af de aktioner, hvor der skete stor skade var på Ringsted Jensstøberi & Maskinfabrik den 22. juli 1943. Her havde modstandsfolkene placere tre brandbomber i virksomhedens lagre. To af brandbomber blev opdaget og slukket før, der forekom en egentlig eksplosion. Den sidste gik af og forårsagede stor skade på fabrikken.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ringsted Jernstøberi og Maskinfabriks tromlelager set indefra
Ringsted Jernstøberi og Maskinfabriks tromlelager set indefra Foto: Nationalmuseet

På kortet kan man se, at virksomheden efter eksplosionen modtog en erstatning på 131.141 kroner, et beløb, der svarer til 3.671.948 i nutidskroner.

- De forsikringer, som virksomhederne har haft, har ikke dækket krigsskaderne. Derfor lavede man en ordning i offentlig regi, som dækkede skader som følge af krigen. Det gælder uanset, om der falder en bombe, eller der er nogle sabotører, der sprænger fabrikken i luften, så får man sin forsikring fra den særlige krigsskadeforsikring, siger Henrik Lundbak.

Det nye Frihedsmuseum genåbner 3. juli på Kastellet i København. Her kan gæsterne blandt andet prøve at være med til en nedkastningsaktion ved at morse til de allieredes fly med en lygte.


Nyhedsoverblik