Ser du et rålam ligge alene i græsset eller et buskads, eller at det går og kalder - så lad være med at gøre noget. Alt er i sin orden, og du skal holde så god afstand som muligt.
Sådan lyder opfordringen fra Dyrenes Beskyttelse, efter der igen i år har været en række henvendelser om forladte rålam i naturen.
Det oplyser Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.
Det er helt naturlig adfærd, at små rålam det meste af tiden ligger alene
- Mange folk ved ikke, hvornår et rålam er i nød, og hvornår det bare opfører sig som et normalt rålam i naturen. Det er helt naturlig adfærd, at små rålam det meste af tiden ligger alene. Når nogen kommer tæt på, trykker det sig blot ned mod jorden for at skjule sig selv, forklarer Michael Carlsen, biolog ved Dyrenes Beskyttelse.
Han opfordrer alle til at holde så god afstand til ungen som muligt, så moderen igen kan komme til sin unge.
Kun hvis ungen er tydeligt såret, eller du er i tvivl om ungen er i nød, skal du kontakte Dyrenes Beskyttelses vagtcentral.
Går dårligt
Rålam går ikke særligt godt. Derfor efterlades de af deres mor, der i stedet går omkring og søger føde. Først bagefter kommer hun tilbage til sin unge.
Det er en typisk forårsting, at borgere kontakter vagtcentralen om rådyrene, og alene i år har der været adskillige henvendelser. Vi skal dog huske på, at vi selv er rådyrenes største fjende.
- Den største fare for rålam er faktisk de mennesker, som finder dem. Mange tror, at de hjælper lammet ved at holde øje med det og tjekke, om dets mor kommer tilbage. Et rådyr vil dog meget sjældent nærme sig sin unge, hvis der er mennesker i nærheden. Det kan også være grund til, at nogle rålam går og kalder. Den er blevet sulten og utålmodig, men der er mennesker i nærheden, så moren tør ikke nærme sig, pointerer Michael Carlsen.
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral har telefonnummeret 1812.