Lokal vinbonde i gaveregn: Her er Danmarks bedste rødvin

Vesterhavegaarden Vingård i Karrebæksminde har vundet prisen for bedste rødvin og bedste mjød i Danmark til årets Dansk Vinskue.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en glad og tilfreds vinbonde fra Vesterhavegaarden i Karrebæksminde, som TV2 ØST får i røret .

Han har nemlig vundet intet mindre end fire medaljer og prisen for bedste rødvin og bedste mjød i Danmark. Det skete på dette års Dansk Vinskue, som blev afholdt i Fåborg søndag den 5. september.

- Det giver mig et stort skulderklap som vinbonde. De bedømmelser her betyder rigtig meget. Det giver mig et fingerpraj om, hvorvidt det går den rette vej, siger Jesper Rye Jensen.

De fire medaljer, der alle er af bronze, blev vundet på rødvinen Rød Lagune 2019, Claret vinen Rubin Lagune 2019, Æble-mjød, Sød Lagune 2019, samt en kold rødvin Rød Lagune 2019.

Udvalgt mellem 18 vine

Dansk Vinskue er Foreningen Dansk Vins største tilbagevendende arrangement, som første gang blev afholdt i 1998.

I år var der tilmeldt vine i 18 kategorier.

Derfor er det også en stor anerkendelse, at vinde priser til arrangementet, fortæller vinbonden fra Karrebæksminde.

quote Nu ved de, at det ikke er noget, vi bilder dem ind, men at der rent faktisk er en eksepertbedømmelse bag

Jesper Rye Jensen, vinbonde fra Vesterhave Vingaard

- For mit vedkommende giver det mig en fornemmelse af, om vi går den rigtige vej produktionsmæssigt, og om vi bliver bedre hvert år, siger Jesper Rye Jensen.

- Det er jo rart at få det bedømt af nogle udefrakommende eksperter, i stedet for ens kone sidder og siger, at det er en god vin. Det vigtigste er, at der kommer nogle eksperter med ind over, som kan bedømme vinen.

Nu er der en ekspert-bedømmelse bag

Vesterhavegaarden Vingård har også en gårdbutik, hvor de en gang imellem serverer prøver for gæsterne, og har få de en hurtig tilbagemelding på kvaliteten af vin, fortæller vinbonden.

- Vi fortæller gæsterne, at de i ro og mag kan besøge gårdbutikken, at det er prisvindende vine, de får og kan købe, siger Jesper Rye Jensen.

- Nu ved de, at det ikke er noget, vi bilder dem ind, men at der rent faktisk er en eksepertbedømmelse bag det. Det giver noget mersalg.

I alt vandt 12 vingårde fra Sydsjælland priser, som man kan smage den 19. september til åbent hus og vinfestival på Vesterhave Vingaard.


Nyhedsoverblik